Kopierede/fra hoften

Morten Østergaard på Instagram, 2018

Jeg forsøger at holde mig fra samtaleprogrammer med radikale politikere, men mandag gik det galt. Politiske korrekte Jens Folmer Jepsen havde Morten Østergaard i Radio4-studiet til en udgave af ‘Dagen i dag’, og det medførte en lang indforstået sludder blandt to meningsfæller. Østergaard holdt sin vanlige lave niveau. Han beskyldte indirekte højrefløjen for populisme, alt imens han vrøvlede om at der er ’større folkelig legitimitet’ i Co2-nedskæringer end udlændingestramninger. Den slags kunne man for min skyld godt afgøre ved en folkeafstemning, men det vil de radikale partier naturligvis bekæmpe med hud og hår.

Værten kom med en sigende sentens, som jeg har hørt i flere varianter i debatprogrammer på hedengangne Radio24syv: Alt var bedre før 2001/Fogh, hvor udlændingepolitikken ikke var et tema. Den tidligere festugedirektør lød til at mene det. Herunder nogle løse pluk fra slutningen af udsendelsen.

Morten Østergaard, De Radikale: Hvis vi for alvor skal have nogle af de store spørgsmål til at fylde igen, så det ikke bare bliver strammerkapløb og symbolpolitik, så skulle vi måske prøve at danne en bro henover nogle af de egentlige skel. Det forstår jeg ikke, at man ikke rækker mere ud efter i Venstre, som det er nu. … Jeg synes der er masse af danskere som fortjener bedre, også på udlændinge- og integrationspolitikken, end dem der har været produktet af, at man måske i en årrække har været nødt til, for at få en finanslov, at smide en ny luns til Dansk Folkeparti. … Skulle det virkelig være det borgerlige projekt, at børnene skal tilbage til Sjælsmark?

Jens Folmer Jepsen, Radio4: Ja, der må jeg sige, at der tabte jeg lidt for ham, for det virkede som om at han var tvunget til at sige det. Det var helt klart ikke noget han helt mente.

[…]

Jens Folmer Jepsen: Vi hører måske her et ekko af den gamle VKR-regering, der er ved at blusse op igen….

Morten Østergaard: Det kræver jo også, at man ikke kigger så langt til højre, at man får hold i nakken – fra både V og K. … Hvis folk synes at udlændingepolitikken ikke kan blive vild nok, og internationale konventioner burde man melde fra på, så er der nok af partier at stemme på. Hvorfor skulle V og K ikke tage en anden position?

[…]

Morten Østergaard: Udlændingepolitikken fylder mindre nu… Jeg tror jeg sagde det mange gange i valgkampen, at det der ville ske, hvis vi gik en ny regering, at så vil vi kræve Co2-reduceringer, ikke udlændingestramninger. Og det tror jeg grundlæggende, at det er en større folkelig legitimitet i. Det andet splitter os, men de fleste af os kan se at vi er nødt til at gøre noget ved klimaforandringer.

Jens Folmer Jepsen: Berettiget indsigelse vil jeg sige. Vi har haft besøg af journalisten Erik Valeur, der fortalte at før Anders Fogh, der snakkede man ikke om indvandringspolitik eller noget som helst. Det er bare lige pludseligt, så blev det gjort til et tema, og så har vi ikke talt om andet siden.

Morten Østergaard: … det var det valg Anders Fogh tog om at bruge udlændingepolitikken, som et redskab til at komme til magten. Som Løkke også bestemt har betjent sig af, men som nu måske har set hvor langt ud man egentligt kan komme.

[…]

Jens Folmer Jepsen: Jeg håber du bliver genvalgt i aften på dit partis udvalgsmøde.

ANNONSE

Mest læst

Donald Trump er manden

Bidens store bagslag