Ifølge det tyske indenrigsministerium var der i sommeren 2026 omkring 148.000 personer registreret med udestående arrestordrer i det centrale politiregister, INPOL.
Af disse havde 87,3 procent udenlandsk statsborgerskab eller ukendt nationalitet. 11,2 procent havde udelukkende tysk pas, og 1,5 procent havde dobbelt statsborgerskab, dvs. tysk kombineret med et andet.
Maghreb, MENA og Østeuropa
Tallene stammer fra en parlamentarisk forespørgsel fra AfD-repræsentanten Sebastian Münzenmaier. Pr. 1. juli var der ifølge INPOL udestående nationale arrestordrer på 148.311 personer. Nogle havde flere arrestordrer hængende over sig, så det samlede antal arrestordrer lå på omkring 170.000.
Blandt nationaliteterne er Maghreb-landene, MENA og Østeuropa – ud over tyskere – stærkest repræsenteret.
Ifølge myndighederne er tallene et øjebliksbillede; nye arrestordrer udstedes løbende, mens andre fuldbyrdes eller slettes. I 2025 blev der fuldbyrdet lidt flere kendelser, end der blev registreret nye.
Andelen af tyskere er højere blandt nyudstedte kendelser end blandt udestående kendelser. Dette forklares med, at tyskere er lettere at spore, fordi de har en stærkere tilknytning til landet, mens mange eftersøgte udlændinge befinder sig uden for Tyskland eller lever i skjul.
En reel sikkerhedsudfordring
Politiforbundet og også politikere på tværs af partitilhørsforhold mener, at det store antal ufuldbyrdede arrestordrer udgør en reel sikkerhedsudfordring.
AfD har brugt tallene til at kritisere migrationspolitikken og kræve strengere grænsekontrol, hurtigere udvisning af kriminelle udlændinge og at straffe fuldbyrdes i hjemlandet. Repræsentanter fra CDU/CSU har også udtrykt bekymring og påpeget, at den grænsekontrol, der blev indført i 2024, har ført til, at flere personer med arrestordrer er blevet pågrebet. Der er enighed om, at tallene bekræfter, at det tyske politi- og retssystem har store vanskeligheder med at fuldbyrde retsafgørelser.
