Frankrigs seneste optøjer kom ikke ud af det blå. De begyndte med vrede gymnasieelever og årelang frustration over forholdene på deres skoler.
I omkring en uge har teenagere i alderen 15 til 18 blokeret adgangen til gymnasierne på grund af lærermangel, overfyldte klasser, udmattende skemaer og bygninger, der ifølge dem bogstaveligt talt falder fra hinanden.
Eleverne har beskrevet klasser på omkring 35 elever, utætte lofter, ødelagte toiletter og mangel på basale forsyninger. På nogle skoler har de rapporteret om rotter og kakerlakker.
Det, der begyndte omkring Paris, spredte sig hurtigt over hele landet, fra Lille og Nantes til Lyon, Toulouse, Marseille og Strasbourg.
Derefter eskalerede det.
Affaldsspande og barrikader blev sat i brand, skoleindgange beskadiget, og der blev indsat oprørspoliti. Der blev rapporteret om egentlige brande i skolebygninger blandt andet i Nantes og Rouen.
Marseille var skueplads for nogle af de mest grusomme scener, men detaljerne er vigtige.
På Victor Hugo blev to lærere sprøjtet med benzin, mens en elev forsøgte at hælde det i en skraldespand. Anklagemyndigheden beskrev det oprindeligt som et overfald og en overhældning, men de lokale myndigheder sagde senere, at selve sprøjtet var utilsigtet.
På Saint-Exupéry omringede hundredvis af unge brandmænd, der var rykket ud til en brand uden for skolen, tvang dem væk fra deres brandbil og satte derefter bilen i brand.
I går blev det tydeligt, hvor stort dette er blevet.
Indenrigsministeriet oplyste, at 1.949 personer blev anholdt på én enkelt dag, 305 politibetjente og gendarmer blev såret, og 1.027 af Frankrigs cirka 3.700 gymnasier blev berørt.
The Guardian rapporterer, at næsten 3.000 gymnasieelever er blevet anholdt, siden bevægelsen begyndte, mens universitetsstuderende nu har sluttet sig til og blokerer adgangen til omkring 30 universitetsområder.
Og nu er der opstået en ny strid om, hvem der egentlig står bag det hele.
Ifølge en kilde tæt på premierminister Sébastien Lecornu oplyste efterretningstjenesterne på et krisemøde i regeringen, at bevægelsen begyndte som en aktion organiseret af Mélenchons »France Unbowed« og dets allierede på den yderste venstrefløj.
LFI afviser dette og siger, at partiet støtter ikke-voldelige protester, samtidig med at det beskylder regeringen for at omdanne den ægte vrede blandt de studerende til en politisk kamp.
Frankrig har netop fremlagt et budget for 2027, der bygger på en omfattende finanspolitisk stramning.
Uddannelsesbevillingerne skal i sig selv stige med omkring 1,2 milliarder euro, men planen indebærer også nedlæggelse af 1.588 faste lærerstillinger, hvilket ifølge regeringen afspejler faldende elevtal.
Så bag de brændende skraldespande, oprørspolitiet og de virale videooptagelser ligger en langt større debat om forholdene på de franske skoler, hvor mange penge de har brug for, og om eleverne er blevet ignoreret alt for længe.
Frankrig har en lang tradition for at tage sin vrede ud på gaden.
Denne gang har mange af dem bag barrikaderne stadig lektier, der skal afleveres på mandag.
Kilder: Reuters, BBC, CNN, The Guardian, Le Monde / Forfatter: Julie
https://x.com/Gdams70/status/2105891719103324222/video/1
