Støre-regeringen ønsker at kriminalisere handel med israelske varer

Historisk baggrund:

Støre-regeringen ønsker at kriminalisere handel med israelske varer produceret i de israelske C-områder (jf. Oslo-aftalen). Vestbredden er de historiske jødiske kerneområder Judea og Samaria. Årsagen til, at Støre-regeringen vil kriminalisere denne type handel, er, at varerne er produceret af jøder. Støre-regeringen har som mål at gøre Judea og Samaria »jûdenrein«.

Historien viser os, at jøderne blev fordrevet fra Judea og Samaria i 1948, da området blev besat af Jordan. Jordan erobrede området under arabernes angrebskrig mod Israel i 1948. I 1967 blev Israel endnu en gang truet af flere arabiske nationer; de gik til modangreb og vandt krigen og erobrede landområdet, som Jordan kaldte Vestbredden.

Nu vender jøderne tilbage til det område, de blev fordrevet fra i 1948,

Høringssvar fra Konservativt Vestfold.

1. Dette lovforslag vil skade Norges omdømme.

Allerede nu er Støre-regeringen kendt som den mest venstreekstreme, terrorvenlige og israelfjendtlige regering, Norge nogensinde har haft siden 2. verdenskrig. (Se eksempler nederst i teksten.)

Sådanne politiske tiltag vil fastholde og forstærke dette indtryk.

1. To-statsløsningen er død.

Støre-regeringen forstår ikke, at drømmen om en tostatsløsning døde den 7. oktober 2023.

Al tillid er brudt. Al den tillid, som israelerne havde til civile palæstinensiske arabere under de palæstinensiske selvstyremyndigheder og under Hamas’ styre.

Massakren den 7. oktober er det værste enkeltstående angreb på jøder siden 2. verdenskrig, både hvad angår omfang og grusomhed.

Norske regeringer plejer at stille høje krav til Israel. De er vant til at lægge pres på og gå hårdt til Israel for at score politiske point på deres egen personlige aktivisme, men det kan de ikke længere.

Norge har været formand for »Donorlandgruppen for Palæstina« siden 1993, men har aldrig stillet krav til de palæstinensiske selvstyremyndigheder, på trods af at de modtager gigantiske beløb, og på trods af at den palæstinensiske selvstyremyndighed er alment kendt for sin korruption og terrorisme.

1. De palæstinensiske selvstyremyndigheder er uegnede som ledere.

Siden Oslo-aftalen blev indgået i 1993 har de palæstinensiske selvstyremyndigheder bevist, at de ikke er egnede til lederskab. De har ikke været i stand til at opbygge et levedygtigt og bæredygtigt, uafhængigt samfund uden gigantisk bistand fra den vestlige verden. De palæstinensiske selvstyremyndigheder ledes af gamle terrorister, der ikke har vist interesse for at opbygge et frit, sikkert, selvstændigt og bæredygtigt samfund.

De palæstinensiske selvstyremyndigheder har ikke været i stand til at forsørge deres egen befolkning gennem fødevareproduktion, opbygge en egen industri, der kan forsørge samfundet økonomisk, eller at opbygge en velfungerende administration. Dette til trods for, at de løbende modtager enorme mængder hjælp fra velmenende vestlige lande og fra UNRWA.

Tværtimod er alle, der forsøger at hjælpe dem, blevet smittet af terroristernes hadpropaganda og inddraget i deres kamp mod Israel.

På trods af denne inkompetence har Støre-regeringen valgt at anerkende de palæstinensiske selvstyremyndigheder som en selvstændig stat. Denne anerkendelse finder sted umiddelbart efter Hamas’ sadistiske massakre. Anerkendelsen kom uden betingelser. Kravene kunne have været: »Vi anerkender den palæstinensiske stat, forudsat at Hamas nedlægger våbnene og frigiver de israelske gidsler.«

Regeringen mente, at dette var unødvendigt.

1. Folkeretten giver Israel ret til at eje hele landet.

Støre-regeringen hævder, at de palæstinensiske selvstyremyndigheder har ret til Judea, Samaria og Gaza, og at denne ret er nedfældet i en eller anden folkeret.

Dette er en løgn.

Jøderne har ret til hele Israel, inklusive Judea, Samaria og Gaza. Denne ret er de blevet tildelt under St. Remo-konferencen, og de mistede den heller ikke, da araberne udtrykkeligt sagde NEJ til FN’s delingsplan i 1948.

Hvad angår Gaza, tvang FN Israel til at afstå land som led i FN’s »Land for fred«-politik. Israel betalte med land, men fik ingen fred og kan derfor kræve købet ophævet.

Desuden har Israel erobret land i krig både i Gaza og på Golanhøjderne. Israel er gang på gang blevet angrebet og har forsvaret sig selv.

Nu er Israel endelig i færd med at besætte Gaza, og de palæstinensisk-arabiske indbyggere der kan få fred.

Her er et link til det juridiske grundlag for hele Israel, som bliver for langt at citere her: https://www.document.no/2024/03/19/den-okkuperte-vestbredden-en-historisk-og-folkerettslig-oppsummering/?fbclid

1. Lovforslaget vil skade arabere, der lever under de palæstinensiske selvstyremyndigheder

En boykot af israelske varer fra den såkaldte Vestbredden vil skade arabere, der bor under det palæstinensiske selvstyres regime.

Arabere under den palæstinensiske selvstyremyndighed har få muligheder for at skaffe sig et anstændigt job med en indkomst, der er god nok til, at de kan forsørge deres egen familie.

I februar var jeg i Israel og besøgte en fabrik i C-området. Her arbejdede israelere og arabere fra den »palæstinensiske« side side om side og fik den samme løn.

Fabriksejeren havde taget de ansatte med på en fælles ferie, betalt med overskuddet fra fabrikken.

Dette er opskriften på FRED.

Det er altså dette, regeringen vil rive ned!

Et andet eksempel er Soda Stream, som gav arbejde til 800 arabere fra »Palæstina«.

BDS-bevægelsen iværksatte hadkampagner og sørgede for, at fabrikken blev flyttet til det sydlige Israel. Dette skadede ingen andre end de 800 arbejdere på fabrikken, som mistede deres job. De var rasende på BDS.

På samme måde vil palæstinensiske arabere blive rasende på Støre-regeringen, hvis den lykkes med at ødelægge deres arbejdsplads.

Et tredje eksempel er Gush Katif, som var Mellemøstens største producent af økologiske grøntsager, med et mejeri med 800 malkekøer. Dette lå i sandklitterne i Gaza og gav arbejde til en stor andel arabere fra »Palæstina«. Derudover forsynede Gush Katif en masse mennesker med mad.

FN tvang, som tidligere nævnt, Israel til at »give land for fred«, hvilket medførte, at Hamas-terrorister overtog magten, og alle drivhuse blev ødelagt.

Derefter klagede Hamas til FN og sagde: Vores folk sulter. I skal give dem mad!

Siden da er Hamas-lederne blevet styrtrige, samtidig med at de udnytter deres folk som tiggere på den internationale scene.

1. Palæstinensiske arabere bør få lov til at flygte til arabiske lande.

Palæstinensiske arabere er det eneste folk i verden, som verdenssamfundet nægter at lade flygte, når der er krig. Dette blev de nægtet af Tor Wennesland den 16. oktober 2023, da han var FN-diplomat for Mellemøsten. Israel fremsatte en anmodning, inden de sendte landstyrker ind i Gaza. Israel ønskede at evakuere civilbefolkningen til sikkerhed i Sinai-ørkenen i Egypten for at redde deres liv, men svaret lød: »FN nægter at facilitere dette«. »Folk skal have mulighed for at flygte« i Minerva,

»Citat fra artiklen: Endelig, sagde han, tog europæiske lande – men han vil ikke nævne hvilke – kontakt med Egypten, som straks gik i gang med at styrke grænseovergangen mellem Gaza og den egyptiske Sinai-ørken.»

Blandt de europæiske lande var Norge det mest ivrige i telefonen. Det er registreret, at både Anniken Huitfeldt, Espen Barth Eide, Jonas Gahr Støre og Tor Wennesland ringede til den egyptiske statsadministration.

Palæstinensiske arabere kunne let have fået statsborgerskab i et hvilket som helst arabisk land med samme kultur, etnicitet, sprog og religion som dem selv. UNRWA er en indædt modstander af dette, for når dette sker, vil organisationen blive nedlagt.

De arabiske lande er også indædte modstandere af at tage imod deres brødre. I årene omkring 1948 var årsagen generelt jødehad, og araberne udnyttede de palæstinensiske arabere i deres kamp mod Israel. I dag er årsagen, at arabere under de palæstinensiske selvstyremyndigheder anses for at være så indoktrineret i had, at de kan udgøre en fare for det omgivende samfund.

Egypten har været plaget af religiøst fanatisk vold begået af »Det Muslimske Broderskab«, og Hamas er en del af »Det Muslimske Broderskab«.

Norge har været med til at nære dette had ved at undlade at stille krav og ved at øse milliarder ud til gamle, kendte terrorister.

Norge har opmuntret og støttet de værste elementer, det arabiske samfund har at byde på.

Det ville have været bedst at støtte de palæstinensiske arabere, der ønsker fred.

Det, Støre-regeringen bør gøre, er at stille krav til de arabiske lande om at tage imod deres arabiske brødre og søstre og give dem fulde borgerrettigheder i det land, de flytter til.

1. Norge må gøre op med sine egne fejl, før landet kritiserer Israel.

Norge er blevet dømt adskillige gange ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg for at have et børneværn, der i høj grad misbruger sin magt.

Hvis Norge mener, at Israel skal tage hensyn til Den Internationale Straffedomstol i Haag, som Israel ikke engang anerkender eller har underkastet sig, bør Norge først i praksis vise, at Norge selv tager hensyn til råd fra internationale domstole.

Norge bør rydde op i sit eget hus, før det begynder at pege fingre mod Israel.

Israel har langt større erfaring med, hvordan potentielt livsfarlige terrorister skal håndteres, end de norske myndigheder har.

Eksempler, der viser, hvor radikaliseret Støre-regeringen faktisk er, jf. punkt 1)

Fra 1990’erne til 2011 inviterede AUF Fatah-Youth til Utøya. Der fik AUF en letvægtsversion af det hadindoktrineringsprogram, som palæstinensiske unge gennemgår. Dette har medført, at vi har fået en række nye ledere, med partibog i orden, som er oplært til at hade Israel. Anniken Huitfeldt var i den periode leder af AUF.

Anniken Huitfeldt kontaktede de israelske myndigheder og krævede, at hendes ven fra Utøya, Hussam Shaheen, skulle løslades fra et israelsk fængsel. Hun forsikrer, at han er uskyldig, og hævdede, at hun ved bedre end den israelske efterretningstjeneste, hvem der planlægger, og hvem der ikke planlægger terror mod israelere.

Hvor mange gange er de norske myndigheder blevet kontaktet af politiske ungdomsledere fra udlandet med krav om at løslade Anders Behring Breivik? Ville de norske myndigheder ikke betragte en sådan person som farlig og ekstremistisk?

Anniken Huitfeldt blev udenrigsminister i Norge. En af de første ting, hun gjorde, da hun tiltrådte embedet, var at sende Taliban-krigere til Norge med lejet privatfly, betalt af norske skatteydere. Det måtte være et privatfly, fordi krigerne er eftersøgt internationalt på grund af deres yderst voldelige og kriminelle adfærd. Hvad var formålet med dette besøg?

Sagen bliver endnu mere mærkelig, når den nuværende udenrigsminister Espen Barth Eide offentligt siger, at han vil arrestere Israels premierminister Benjamin Netanyahu, hvis han sætter sine ben i Norge.

Benjamin Netanyahus »forbrydelse« er, at han har forsvaret sit folk mod ekstremt sadistiske terrorister, der har begået massevoldtægter, halshugget, lemlæstet og brændt israelske borgere, blot fordi de er israelere. Derudover har de taget flere hundrede israelere som gidsler, hvoraf den yngste var en baby og den ældste en overlevende fra Holocaust. Dette mener Espen Barth Eide åbenbart, at Israel stiltiende bør finde sig i og lægge sig fladt i afventning af den næste massevoldtægt. Enhver person med et intakt moralsk kompas forstår, at Israel var nødt til at beskytte sine egne borgere, standse Hamas og sikre, at gidslerne blev frigivet.

I dagene efter den 7. oktober 2023 havde udenrigsminister Anniken Huitfeldt store problemer med at definere Hamas’ angreb som terrorisme. Jonas Gahr Støre, Anniken Huitfeldt og Espen Barth Eide havde store problemer med at definere Hamas som en terrororganisation.

Desuden nægtede de Kong Harald at sende kondolencer til Israel.

Hofchefen hedder Olav Heian-Engdal, og er en tidligere palæstinensisk aktivist.

Hofchefens kone hedder Marte Heian-Engdal, og hun har ført direkte forhandlinger med Hamas-ledere i Gaza, med det formål at gøre terrororganisationen mere sympatisk (spiselig) for EU.

Mange lande i verden udviste deres medfølelse med Israel, men ikke Støre-regeringen. De nægtede at hejse israelske flag.

Jonas Gahr Støre og Espen Barth Eide har hele tiden udvist STOR forståelse for, at Hamas-støttende palæstinensiske aktivister skal have lov til at råbe deres jødehad ud overalt på Norges gader som fuldtidsdemonstranter. Dette definerer de som ytringsfrihed og lader som om, at aktivisterne ikke fremsætter verbale trusler og udøver vold.

De eneste gudshuse i Norge, der konstant beskyttes af bevæbnet politi, er synagogerne i Oslo og Trondheim. Alligevel hævder regeringen, at islamofobi er problemet.

Den eneste børnehave i Norge, der skal bevogtes døgnet rundt, er jødisk. Det skyldes, at den konstant trues af muslimer, der er drevet til fanatisme, og venstreekstremister, der er drevet til ekstremisme.

Støre-regeringen finder det helt i orden, at israelske flag brændes og besudles med nazisymboler.

Ingen i Støre-regeringen reagerede, da Palæstina-komitéen udtalte, at de ønskede jødefrie zoner i Oslo, under det dybt krænkende pseudonym »apartheidfrie zoner«.

Ingen i Støre-regeringen reagerede, da Magdi Omar Ytreeide Abdelmaguid fra rap-bandet Karpe lancerede sloganet: »Ingen sionister i vores gader«. Det betyder, at ikke kun jøder, men også alle, der støtter jødernes ret til at have deres eget fædreland, skal forbydes adgang til gaderne i Norge.

Ingen i Støre-regeringen reagerede, da NTNU-professor Bassem Hussain udtalte, at »massakren den 7. oktober er det smukkeste, der er sket i vores århundrede«.

Ingen i Støre-regeringen reagerede, da Hamas-tilhængere i Norge råbte om »Global intifada«, hvilket betyder mord på jøder overalt i verden.

Alt dette er eksempler på venstreekstrem og muslimsk racisme samt opfordring til vold mod jøder og dem, der støtter dem.

Støre-regeringens opførsel medførte, at Israels ambassadør forlod Norge.

Udenrigsminister Espen Barth Eide er blevet en »persona non grata« i Israel.

Radikaliseringen af det norske udenrigsministerium.

I det norske udenrigsministerium arbejder Leni Stenseth, som tidligere har arbejdet tæt sammen med Hamas-lederen Yahya Sinwar i sin egenskab af leder for UNRWA i Gaza.

I Gaza har Hamas og UNRWA indgået en magtsymbiose, så det er svært at se, hvor Hamas slutter, og UNRWA begynder. Sinwar var manden, der planlagde massakren ned til mindste detalje.

Stenseths forgænger var Matthias Schmale, og han udtalte offentligt, at israelske raketter er »sofistikerede og præcise og rammer få civile«. På grund af denne udtalelse blev Schmale smidt ud af Gaza, og Leni Stenseth trådte til som UNRWAs nye leder. Hun udmærkede sig internationalt ved sin evne til at lægge sig fladt ned.

Sommeren 2023 blev hun ansat i det norske Udenrigsministerium. Det kan se ud som om hendes selvudslettende holdning over for grusomme terrorister er blevet overtaget af hendes nye arbejdsgiver, når man ser på, hvordan det norske Udenrigsministerium opfører sig i forhold til Israel og i forhold til Hamas.

Høringsfristen udløber den 19. september