Andy Burnham er blevet advaret om, at Storbritannien “beskatter sig selv ihjel”, og at investorer mister troen på regeringen.
De med store private aktiver tror ikke længere, at premierminister Andy Burnhams Labour-regering har nogen evne til at styre de offentlige finanser godt. I klassisk socialdemokratisk stil, ser de ingen anden løsning end konstante skattestigninger, skriver The Telegraphs økonomiske afdeling.
Arthur Laffer, en af Amerikas førende økonomer, mener, at Storbritannien er “i en dødsspiral” med “for lidt vækst, for lidt velstand”. Han advarede Burnham mod endnu en skattestigning i næste måneds budget og sagde, at dette kun ville forværre Storbritanniens problemer. Men Burnham synes mest interesseret i en mulig Brexit-nulstilling.
Drømmen om råderum
Finansminister John Healey skal holde en tale mandag, hvor han forventes at sige, at det er afgørende at fremme værdiskabelse i det private erhvervsliv for at skabe vækst i økonomien som helhed.
Dette vil kræve finanspolitisk stabilitet og “et vist råderum,” vil Healey sige. De fleste forventer, at Healey vil argumentere for, at højere skatter vil skabe dette råderum.
Labour vil argumentere for, at de rige skal bære byrden. Men titusindvis af velhavende briter er allerede flygtet fra landet, efter at Labours daværende finansminister Rachel Reeves indledte sin skattejagt, efter at Keir Starmer flyttede ind på Downing Street 10 i juli 2024.
Denne tendens vil blive forstærket af Healeys skattestigninger, og resultatet er naturligvis et enormt fald i statens skatteindtægter. Så arbejderklassen og middelklassen, såvel som alle, der ikke ønsker eller har råd til at flygte fra deres hjemland, må forberede sig på at være dem, der skal betale regningen.
En kilde i finansministeriet sagde:
“Finansministeren vil fremlægge en plan for god vækst i hele landet i næste uge. Dette vil bygge videre på Storbritanniens position som den hurtigst voksende økonomi i G7 i år.
Han ved også, at vækst ikke er mulig uden finanspolitisk stabilitet, og er fast besluttet på at sikre, at landets finanser har en buffer mod global usikkerhed.”
Stigningen i statsobligations renterne viser, at markedet mener noget andet. Dette medfører en stigning i de offentlige udgifter, der får regeringen til at miste “økonomisk og finanspolitisk troværdighed”.
Truet af gældskrise
Professor Kenneth Rogoff, tidligere cheføkonom ved Den Internationale Valutafond (IMF), sagde, at den seneste kraftige stigning i låneomkostninger betød, at Storbritannien nu var det land i den rige verden, der var mest sårbart over for en gældskrise.
Laffer har været økonomisk rådgiver for tre præsidenter: Ronald Reagan, Bill Clinton og Donald Trump. Før et besøg i London i denne uge sagde han:
“Jeg vil gerne se Storbritannien blive velstående. Det er min drøm. [Men] deres resultater indikerer ikke god politik. De viser faktisk præcis, hvad man ser, når [en] økonomi er i en dødsspiral.”
Laffer er bedst kendt for sin teori om Laffer-kurven, en økonomisk model, der viser, at de samlede skatteindtægter begynder at falde, når skattesatserne hæves for højt. Briterne har tilsyneladende allerede passeret T-punktet, det niveau, hvor skattestigninger fører til et fald i de samlede skatteindtægter.
“Jeg har aldrig hørt om en økonomi, der er blevet beskattet til velstand. Det, der sker, er, at Storbritannien beskatter sig selv ihjel. Deres problem er ikke for få indtægter. Deres problem er for lidt vækst, for lidt velstand.”
Låneomkostningerne er steget globalt, men Storbritannien oplever den stejleste stigning af alle G7-lande, på grund af bekymringer over de offentlige finansers tilstand og det kommende budget.
Økonomer i City forudsiger, at premierministeren og Healey bliver nødt til at rejse milliarder af pund for, at genoprette regeringens manøvrerum under finanspolitiske regler, efter den kraftige stigning i obligationsrenterne.
Investorer har opfordret Burnham til at skære kraftigt ned på de offentlige udgifter for at lukke hullet. Men nedskæringer i de offentlige udgifter er næsten aldrig en mulighed for Labour eller andre europæiske socialdemokrater, såsom vores eget Labour-parti. Disse partier foretrækker skattestigninger kombineret med øget national gæld.
Rupert Harrison, seniorrådgiver for Storbritannien hos Pimco, sagde:
“Storbritannien betaler en præmie for et opfattet tab af økonomisk og finanspolitisk troværdighed.”
En manglende evne til at håndtere inflationen, kombineret med en gældsbyrde, der kun vokser, har sat Storbritannien i en særlig vanskelig økonomisk situation.
“Storbritannien har været fanget i denne globale tendens, men vores låneomkostninger har også været højere end de fleste andre avancerede økonomier i et stykke tid.”
Professor Rogoff mener, at obligations krisen udgør en sådan trussel mod den britiske økonomi, at Burnham kan blive tvunget til at bede Den Internationale Valutafond (IMF) om hjælp.
“Storbritannien og USA er sandsynligvis de to mest sårbare lande, og Storbritannien er sandsynligvis det mest sårbare.”
David Coombs, chef for multi-asset investments hos Rathbones, sagde, at de ikke længere ville købe britisk statsgæld, “medmindre vi ser stærke politiske erklæringer fra regeringen i de kommende uger for at tackle underskuddet eller klare foranstaltninger i budgettet for at fremme vækst.” Han ser også muligheden for, at Storbritannien bliver nødt til at søge hjælp fra IMF.
“Der er ingen vækstudsigter i Storbritannien i øjeblikket. Gældsniveauet er højt, renten er høj, og væksten er lav. Storbritannien er utvivlsomt sårbart over for en gældskrise, og et af værktøjerne i en gældskrise er at søge rådgivning fra IMF.
Hvis gælden er høj, de renter, du betaler, allerede er høje, og du er politisk lammet, er det ofte en opskrift på en gældskrise.”
Som finansminister oplevede Reeves, at det manøvrerum på 23,6 milliarder pund, som hendes skattestigninger i forårsbudgettet skulle skabe, blev udhulet af stigende obligationsrenter og høj inflation, der blev forværret af krigen i Iran.
Colin Ellis, forskningschef hos Moody’s Analytics, forudser ingen forbedringer under den nye finansminister:
“Ud fra alt, hvad vi har set, tror jeg ikke, at der er noget råderum tilbage, når Healey træder frem for at præsentere budgettet. Hvis vi nu befinder os i en situation, hvor dette råderum udslettes, og der ikke gøres noget ved det, er det et ret stærkt signal, som markederne kan reagere på.”
Neil Falconer, chef for kapitalmarkeder hos Standard Life, er heller ikke særlig optimistisk.
“Investorer vil nøje følge Storbritanniens finanspolitiske råderum, udgiftsplaner og lånebehov, især i betragtning af forventningerne om større volatilitet på de britiske obligationsmarkeder.”
Jeremy Hunt, finansminister under Liz Truss og Rishi Sunak, opfordrede Healey til at træde forsigtigt.
“Obligationsmarkederne er lige så bekymrede over ufinansierede udgifts forpligtelser fra en Labour-regering, som de er over ufinansierede skattelettelser fra en konservativ regering – rod med dem på egen risiko.”
Mens mange investorer er bekymrede over de offentlige finansers tilstand, vælger nogle investorer at købe obligationer på grund af de højere afkast, der tilbydes. Obligations priserne falder, når renten stiger, hvilket betyder, at produkterne bliver billigere, og udbetalingerne relativt mere attraktive.
Helen Anthony, porteføljeforvalter hos Janus Henderson, ser denne mulighed:
“Vi ser stadig værdi i dette og er i øjeblikket positioneret til, at britiske renter vil overgå andre udviklede markeder indtil årets udgang.”
Men for almindelige britiske skatteydere er det ikke særlig trøstende, at nogle investorer med overskydende kapital kan tjene pænt på de høje renter, der er forårsaget af regeringens alvorlige økonomiske situation.
Det er trods alt skatteyderne, der ender med at betale regningen for investorernes indtjening, samt øgede omkostninger til bolig, brændstof, energi og dagligvarer.
