
En norsk mand (21) i 20’erne er idømt otte års fængsel og livsvarig udvisning fra Sverige for besiddelse af 98 ulovlige håndgranater og salg af automatvåben på det illegale marked.
Nordmanden var en af fire tiltalte i sagen, skriver NRK.
Han overvejer at anke dommen. De tre andre tiltalte var svenske statsborgere og blev idømt henholdsvis otte år og ti måneder, otte år og fire måneder samt seks år og fire måneder i fængsel.
Anklagemyndighedens Magnus Pettersson siger, at dette er den største sag af sin art, hvor der er afsagt dom i Sverige. Nordmandens rolle i netværket var at markedsføre og sælge granaterne, som blev smuglet ind i Sverige den 30. marts 2025.
Han blev anholdt i Norge den 2. april i år og udleveret til Sverige. Indtil videre er 62 af de 98 granater fundet. De stammer fra det tidligere Jugoslavien og ligner den type, der blev brugt ved eksplosionen i Pilestredet i Oslo sidste efterår.
Granater er blevet en almindelig vare i Skandinavien og bruges til kriminelle formål. Til at true eller eliminere. (NTB)
Krigen har flyttet sig fra Balkan til Skandinavien.