Nyt
Svensk EU-diplomat står for retten i Iran
Retssagen mod Johan Floderus, der har siddet fængslet i over 600 dage i Iran, er startet, siger Sveriges udenrigsminister Tobias Billström.
Den svenske EU-embedsmand Floderus blev anholdt i Iran under en ferierejse med venner den 17. april 2022. Den 33-årige siges at være blevet anklaget for spionage, men indtil videre er ingen anklager mod svenskeren offentliggjort.
NTB-TT-AFP beretter om sagen.
– Jeg har i dag fået at vide, at retssagen mod Johan Floderus er startet i Teheran, skriver Billström i en sms til det svenske nyhedsbureau TT lørdag.
– Sveriges chargé d’affaires var til stede i retten, men blev nægtet retten til at være til stede under retssagen, fortsætter Billström.
Det har Sverige reageret på og bedt om tilladelse til at være til stede, når retssagen fortsætter.
Isolation og let tortur
I seks uger efter hans anholdelse modtog hverken familien eller den svenske regering nogen som helst information om Floderus’ opholdssted, eller hvordan han havde det.
Først i juli sidste år oplyste Iran, at en svensker var blevet anholdt og anklaget for spionage. Fem måneder efter anholdelsen fik han lov til at møde den svenske ambassadør.
Amnesty International har udtalt, at Floderus er blevet dårligt behandlet i det berygtede Evin-fængsel i Teheran. Det er også her, at årets modtager af Nobels fredspris, Narges Mohammadi, er fængslet.
Ifølge menneskerettighedsorganisationen har Floderus været udsat for langvarig isolation og let tortur. I hans celle har lyset nogle gange været tændt døgnet rundt, hvilket ifølge Amnesty har været medvirkende til, at svenskeren har lidt af store smerter, angst og søvnbesvær.
– Der er ingen som helst grund til at holde Johan Floderus frataget sin frihed, endnu mindre grund til at stille ham for retten. Det har både Sverige og EU givet udtryk for meget tydeligt til repræsentanter for Iran, skriver Billström til TT.
Muligt pres mod Sverige
Anholdelsen fandt sted kort efter, at iraneren Hamid Noury i Sverige fik en livstidsdom for forbrydelser begået i krigen mellem Iran og Irak.
Flere eksperter mener, at Iran bruger svenskeren til at få Noury udleveret til Iran.
I september i år bekræftede EU’s udenrigschef Josep Borrell anholdelsen og navngav svenskeren. Borrell understregede, at fagforeningen arbejder hårdt på at få Floderus løsladt.
– Ved ethvert diplomatisk møde på alle niveauer har vi rejst sagen. Vi stopper ikke, før han er fri, sagde udenrigsministeren.
En talsmand for det iranske retsvæsen sagde samtidig, at den svenske statsborger havde “begået forbrydelser på Den Islamiske Republik Irans territorium”.
Forholdet mellem EU og Iran er blevet væsentligt forværret i de seneste år. Det skyldes både Irans våbenleverancer til Rusland og øget bekymring for menneskerettigheds krænkelser.
EU har været kritisk over for de iranske myndigheders voldelige håndtering af bølgen af protester for kvinders rettigheder, demokrati og frihed i kølvandet på Mahsa Aminis død i september 2022.
EU har indført flere sanktioner mod Iran både som følge af våbenleverancerne og undertrykkelsen af demonstranter.
Kendt metode
Iran har længe brugt anholdelser af udenlandske statsborgere som et forhandlingskort for at sikre løsladelsen af sine egne borgere eller frigivelse af midler, der er frosset på udenlandske konti.
Dette er en metode, der systematisk bruges af diktaturstater, herunder Kina , Nord-Korea og Rusland ,der har anholdt andre landes borgere baseret på hvad der ser ud til at være fiktive anklager.
Det sker for at få presse agenter til at nå forskellige politiske mål, såsom at hævne sig for et eller andet eller få udleveret egne borgere, der er anholdt i andre lande.
For borgere i vestlige nationer anses det i stigende grad for at være tilrådeligt at holde sig væk fra sådanne lande, både som ferie destination og som destination for andre rejser.
Læs også:
Gode bøger fra Document! Bestil i dag:
Support Document ved at købe bøger fra Document Forlag!
Bliv abonnent og få adgang til alle vores sager, så snart de er offentliggjort:
Husk at støtte Dokument:
