EU’s handelsunderskud over for Kina eksploderer, og EU’s stats- og regeringschefer begynder at gå i panik. Eksporten til EU er steget med 16 procent på blot et år. Underskuddet beløber sig til 1 milliard euro om dagen. Det kan ingen leve med i længden. EU forbereder sig på en handelskrig.

Formanden for EEP-gruppen i Europa-Parlamentet, socialdemokraten Manfred Weber, tager ikke bladet for munden:

– Enten forsvarer vi os, eller også ødelægger Kina dele af vores industri, sagde Weber til den tyske avis Billede.

Baggrunden er, at det europæiske marked nu oversvømmes af billige kinesiske varer, efter at Kinas handelskrig med USA satte en stopper for en stor del af eksporten dertil.

Kinas eksport til EU er nu over 16 procent højere end på samme tid sidste år, skriver Financial Times.

EU’s handelsunderskud med Kina udgør nu 1 milliard euro – om dagen, ifølge The Guardian.

En torn i øjet på EU er Kinas omfattende statsstøtte til forskellige industrier. Det giver kinesiske virksomheder en konkurrencefordel.

EU er vant til at gå på æggeskaller i forhold til Kina, og præsident Antonio Costa nævnte ikke engang Kina i baggrundsmaterialet til mødet. Andre er mere direkte:

Beijing har også iværksat en kampagne for at forhindre, at EU vedtager nye tiltag for at bremse importen fra Kina, og tidligere på måneden aflyste Kina med kort varsel to vigtige diplomatiske møder med EU, ifølge FT.

Beijing skal være særligt utilfreds med EU’s nye industrilov og »Buy European«-beslutningen.

EU-diplomater gør på deres side klart, at »makroøkonomiske ubalancer« er synonymt med Kina.

– Det er selvfølgelig Kina, vi taler om, siger to højtstående diplomater.

De mener, at EU må skærpe sine handelspolitiske værktøjer for at imødegå det, de anser for at være uretfærdig konkurrence fra Kina, men afviser, at dette er at provokere til konflikt.

– Dette er en reaktion. Det var dem, der begyndte, siger en af diplomaterne.

Men Costa foretrækker at tale om makroøkonomiske ubalancer, ikke handelskrig.

– Jeg ønsker, at vi fokuserer på globale makroøkonomiske ubalancer og deres implikationer for Europas konkurrenceevne og velfærd. Målet er at udvikle en fælles forståelse, skriver han.

Hvis EU prioriterer interne kompromiser, vil de ende med at lide nederlag over for Kina, som følger nøje med og ved, hvor de skal lægge pres på.

Oven i det hele vil kræfter i Bruxelles omfordele midler i budgettet fra landbrug og støtte til landdistrikter og fattige regioner til oprustning.

Også EU’s næste langsigtede budget, i Bruxelles-boblen kendt som MFF (multiannual financial framework), ser ud til at skabe bølger på topmødet.

Der er tale om langt mere end tørre tal. For det nye budget kan i høj grad forme EU’s fremtid og ændre unionen fra en handelsblok til en sikkerheds- og forsvarspolitisk blok. Støtten til landbruget og de fattigere regioner kan blive nedtonet til fordel for flere midler til industri og forsvar.

Men flere lande, herunder Østrig, Sverige og Nederlandene, siger kategorisk nej til det forslag, som EU-Kommissionen har fremlagt. Forslaget på 1730 milliarder euro indebærer, at landene skal bidrage med 1,26 procent af deres bruttonationalindkomst (BNI) mod de nuværende 1,1 procent.

Her er der brug for drastiske nedskæringer, fastslog Sveriges EU-minister Jessica Rosencrantz for nylig.

– Jeg er lige så oprørt som skuffet. Nedskæringerne er knap nok synlige og langt fra tilstrækkelige, sagde hun. (NTB)