Nyt

Trump kræver udlevering af ti mexicanske politikere for samarbejde med Sinaloa-kartellet. Præsident Claudia Sheinbaum vrider hænderne. Trump kræver, at hun træffer et valg: USA eller kartellerne.

En af de politikere, der er trådt tilbage, er Rubén Rocha Moya, guvernør i delstaten Sinaloa, hvor et af landets største karteller har sin magtbase. USA beskylder ham for at beskytte Sinaloa-kartellet, og hjælpe det med at smugle narkotika ind i USA, til gengæld for politisk støtte og millioner af kroner i bestikkelse. I en erklæring benægter guvernøren beskyldningerne om, at han har modtaget bestikkelse fra kartellet.

At Mexico er en narkostat er en offentlig hemmelighed, men hvor dybt stikker korruptionen?

Sheinbaum er på tynd is.

Guvernøren i Sinaloa har længe været mistænkt for at have forbindelser til kartellet, men har været beskyttet af præsident Claudia Sheinbaum. Da en af ​​kartellets grundlæggere blev arresteret af amerikanske myndigheder for to år siden, sagde han, at han var på vej til et møde med guvernør Rubén Rocha Moya. I stedet for at undersøge forbindelserne, stillede den daværende præsident, Andrés Manuel López Obrador, og den kommende præsident, Claudia Sheinbaum, sig på guvernørens side.

“Jeg lover at fortsætte med at kæmpe ved jeres side,” sagde Sheinbaum.

Hun har afvist den amerikanske anmodning om at anholde Rocha med den begrundelse, at beviserne er utilstrækkelige. I stedet ønsker hun, at Mexicos justitsminister undersøger sagen. Hvis efterforskningen ikke understøtter de amerikanske anklager, vil hendes regering betragte anklagen som en invasion af Mexicos suverænitet.

“Vi samarbejder og koordinerer med USA, men jeg har sagt det mange gange. Vi vil aldrig give efter,” fortalte hun medierne fredag.

Mexico har udleveret 92 kartelmedlemmer til USA, hvoraf nogle var for farlige til at holde indenrigs. De kan have afsløret forbindelserne til politikere og politi.

Det er mistanke om, at kartelmedlemmerne nu har givet oplysninger til amerikanske myndigheder, om forbindelserne mellem kartellerne og Morena-partiet, hvilket har ført til tiltalen.

Sheinbaum har udtalt, at hvis USA finder “uomtvistelige beviser, der forbinder de ti tiltalte embedsmænd med kartelforbrydelser”, vil de blive retsforfulgt i Mexico og ikke i USA. Dette kan fremkalde kritik i USA, hvor Trump har truet med militære operationer mod karteller på mexicansk jord. Flere medlemmer af Morena-partiet fortolker den amerikanske tiltale af de ti politikere, som et forsøg på, at underminere deres styre over Mexico, snarere end, som en alvorlig foranstaltning til at bekæmpe narkotikahandel til USA.

Sheinbaum siger, at hvis de ti er skyldige, bør de stilles for retten i Mexico, ikke i USA. Men Trump leger med tanken om at udlevere dem à la Maduro. Sheinbaum frygter sandsynligvis også noget lignende. Hvad vil hun gøre? Skyde amerikanerne?

For nylig blev to amerikanere dræbt under et angreb på et laboratorium i junglen. Trump mener det alvorligt.

https://www.dn.se/varlden/usa-begar-tio-mexikanska-toppolitiker-utlamnade/