Den 84-årige Arsenio fik sit hus besat for over et år siden. Han lejer nu et lille værelse, som han betaler 200 euro om måneden for, mens besætterne bor gratis i hans hjem.

Arsenio har hele sit liv arbejdet 15–16 timer om dagen. Nu, i sin alderdom, kan han ikke vende tilbage til sit eget hjem, fordi den spanske lovgivning beskytter »sårbare« husbesættere. Det er meget vanskeligt og tidskrævende at smide dem ud. Politiet og domstolene handler langsomt, og processen kan tage måneder og år. Mange ejere ender med at leje en alternativ bolig, mens besætterne bor gratis.

Den private ejendomsret er underordnet de sociale rettigheder

Arsenios historie er et symptom på en dybtgående værdikrise, hvor den private ejendomsret underordnes sociale behov eller rettigheder. Samtidig er domstolene og politiet overbelastede, politiserede eller tilskyndet til passivitet. At trænge ind på og besætte en andens ejendom er reduceret til en lavrisikoforbrydelse for den, der kender og er villig til at udnytte det spanske system.

En socialistisk politisk kultur, der romantiserer og stiller »de svage og sårbare« (dvs. indvandrere eller »marginaliserede« grupper) op mod »de privilegerede« (dvs. almindelige arbejdende ejere), skaber desuden en moral, der retfærdiggør beslaglæggelse af andres ejendom.

Den massive indvandring kombineret med boligmangel og høje priser gør husbesættelse til et attraktivt alternativ på den ene side. På den anden side står den generation, der opbyggede velfærdsstaten, tilbage som ofre for statens manglende vilje til at beskytte det, der for blot et årti siden var grundlæggende værdier.

Videooptagelser viser den ældre mands fortvivlelse over situationen. Han peger på politikerne som ansvarlige for en lovgivning, der gør ham så godt som rettighedsløs over for besætterne.

– Jeg har arbejdet 15–16 timer om dagen for at kunne leve et anstændigt liv. At jeg nu skal leve sådan her, er forfærdeligt, fortæller Arsenio med brudt stemme.

Arsenios skæbne er ikke enestående. I Barcelona blev en ældre kvindes hus besat, og hun måtte vente i flere år, før hun fik en retskendelse om udsættelse. I Madrid oplevede en familie, at deres bolig blev besat, mens de var bortrejst. Da de kom tilbage, måtte de gennem en lang juridisk proces for at kunne komme hjem igen – på trods af at ejerskabet var uomtvisteligt.

Det spanske politi har afsløret organiserede grupper, der bryder ind i tomme boliger, skifter låse og i nogle tilfælde forsøger at udleje boligerne ulovligt. Dette er dokumenteret i flere efterforskninger og omtalt i de nationale medier.

Estibaliz Kortazar, a far-left Spanish activist, did what good comrades do, she opened her home to a North African migrant.

Once he got what he wanted, the man started sexually harassing her, insulting her, and beating her. Then he threw her out, changed the locks, and took over… pic.twitter.com/oYJsl4Xdrr

— Francesco 🇮🇹 (@SaP011) May 2, 2026