De fleste seriøse amerikanske iagttagere er ikke i tvivl om, at USA har vundet krigen mod det iranske præste- og galningestyre, efter at det er lykkedes amerikanerne og israelerne at eliminere langt det meste af Den Islamiske Republiks offensive kapacitet. Det eneste, Irans egentlige magthavere i Revolutionsgarden kan gøre, er at beordre sine militser i Libanon og Yemen til at overfalde Israel samt beskyde nogle skibe i Hormuz-strædet.

Der bliver nu spekuleret på, om Trump – efter at hans forsøg på en forhandlingsløsning er slået fejl – vil genoptage luftkrigen, men han er næppe i tvivl om, at endemålet, nemlig et regimeskifte i Teheran, ikke kan opnås gennem luftbombardementer. Bomber kan ødelægge fjendens våbensystemer og militære produktionskapacitet, men styret kan kun fjernes af det iranske befolkningsflertal, som hader det.

Det skal tilføjes, at Trump ikke har motiveret den amerikanske krigsindsats med noget ønske om regimeskifte, men han ved meget vel, at der aldrig kan blive fred, før mullaherne og de andre fanatikere er smidt ud og erstattet af et civiliseret regime.

Lige nu har den amerikanske præsident meddelt, at han ikke vil sende forhandlere til Islamabad, fordi han ikke ved, hvem han i givet fald forhandler med, idet der åbenbart foregår en magtkamp mellem forskellige fraktioner af den islamiske republik. De er alle lige besluttede på at dræbe jøder, kristne, sunni-muslimer og enhver anden, der står i vejen for deres ragnarok, som de håber at kunne udløse ved at affyre kernevåben overalt i verden. Jo værre, des bedre, lyder deres slogan.

Trump meddeler, at iranerne kan ringe til ham, hvis de kommer til fornuft. Det er der ingen udsigt til, at de gør.

I mellemtiden opretholder han den flådeblokade ved Hormuz-strædet, som medfører, at intet kan komme ind eller ud af iranske havne. Da den medfører et dagligt tab på et sted mellem 400 og 500 millioner dollars, kan enhver indse, at Den Islamiske Republik før eller siden må bryde sammen.

Sådan ser de danske medier imidlertid ikke på situationen. De prøver at udbrede den antagelse, at Iran er ved at vinde.

Som Asger Aamund bemærker på sin blog:

”Alle de kloge hoveder i de vestlige medier og krigsanalyser er enige om, at Trumps ’hovedløse og improviserede krig’ mod Iran er endt som en fiasko for USA’s præsident, som har tabt det hele på gulvet. Her et lille udpluk fra de danske centrum-venstre medier, Politiken, Børsen og Berlingske:

”Alt peger Irans vej i opgøret. Trump vrider sig i en strategisk spændetrøje. En tikkende bombe under Trump. Trump er trængt op i en krog. Trump kan vælge mellem et stort nederlag og et gigantisk nederlag.”

Og Berlingske tilføjer glædesstrålende, at Trump er ved at miste forstanden, og at ayatollaherne kan gøre sig klar til sejrsparaden.

Disse ”analyser” er naturligvis ikke udtryk for nogen nøgtern vurdering af krigens gang, men derimod for mediernes konstante Trump-had og foragt for de vestlige landes oprindelige folk, der nødigt vil leve, som islams ofre må gøre i Iran.

Medierne støtter Teherans morderiske regime og glæder sig over dets forventelige succes.

Derfor er de forbavsende mundlamme, når det gælder det teokratiske styres massemord på sine egne borgere. Blodsudgydelse og undertrykkelse interesserer ikke medierne, hvis de går til et godt formål, nemlig at komme af med Donald Trump og den vestlige verden.

I går var det atter ved at lykkes en ”ensom ulv” at trænge ind og beskød en forsamling af Hvide House-reportere i Washington. Målet var tydeligvis Trump, som skulle holde hovedtalen. Mordforforsøget på præsidenten er det tredje inden for et år.

Det er uvist, om det seneste attentat er motiveret eller betalt af Teheran, men det er heller ikke nødvendigt, da medierne gennem ti års forfølgelse og bagtalelse af præsidenten har gjort arbejdet for dem.