En ny, stor finsk langtidsundersøgelse viser, at unge mennesker, der fik kønsbekræftende behandling (hormoner og/eller kirurgi), ikke oplevede en forbedring af deres psykiske helbred – tværtimod steg deres psykiatriske problemer markant i årene efter behandlingen.

Undersøgelsen, som er fagfællebedømt og for nylig offentliggjort, har fulgt alle personer under 23 år, der søgte behandling for kønsdysfori på Finlands eneste klinik for kønsidentitet i perioden 1996–2019. I alt indgår 2083 personer, og opfølgningsperioden strækker sig op til 25 år.

Kønsbekræftende foranstaltninger løser ikke de egentlige problemer

Forskerne sammenlignede resultaterne med en kontrolgruppe bestående af jævnaldrende fra den generelle befolkning. Resultaterne viser:

• Den psykiatriske sygelighed var meget høj, før behandlingen blev påbegyndt (70–80 procent havde fra starten mindst én psykiatrisk diagnose).
• Efter påbegyndelsen af kønsbekræftende behandling steg forekomsten af alvorlige psykiatriske lidelser yderligere.
• Antallet af selvmordsforsøg, indlæggelser på psykiatriske afdelinger og brugen af psykofarmaka steg i årene efter behandlingen.
• Behandlingen førte ikke til den forventede reduktion i psykisk belastning.

Forskerne konkluderer, at kønskorrigerende foranstaltninger ikke løser de underliggende psykiske problemer hos denne patientgruppe. De understreger, at de fleste, der søger behandling, har en høj forekomst af komorbiditet, dvs. flere forskellige lidelser såsom angst, depression, autisme, ADHD og traumer.

Finland tracked every gender-referred adolescent in the country for up to 25 years.

Their psychiatric needs didn't improve after 'gender reassignment'. They surged.

A landmark peer-reviewed study just dropped. Here's what it found. 🧵 pic.twitter.com/UJ8PHYeTyB

— Kurt Mahlburg (@k_mahlburg) April 7, 2026

Dette er en af de største og længste opfølgningsundersøgelser, der er gennemført på området. Finland har sammen med Sverige, Storbritannien og Norge i de seneste år strammet retningslinjerne for behandling af mindreårige med kønsdysfori netop på grund af manglende evidens og høje komorbiditetsrater.

Undersøgelsen giver medhold til eksperter, der har advaret mod at behandle komplekse psykiske lidelser med medicinsk »kønsbekræftelse« uden tilstrækkelige langtidsdata.

Den finske undersøgelse er offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Acta Psychiatrica Scandinavica og er blevet omtalt i flere finske og internationale fagmedier som et af de mest solide bidrag til forskningen i kønsdysfori hos unge.