

Den 13. marts gennemførte politiet en omfattende ransagning af hjemmet og kontoret hos René Dierkes, en af AfD’s mest fremtrædende talsmænd for remigration.
Razziaen ramte både Dierkes’ private bolig i München og kontoret i delstatsparlamentet. Årsagen til razziaen var påståede to år gamle »hadefulde udtalelser« i indlæg på X skrevet af en tidligere medarbejder, der ikke længere arbejder for ham, samt en enkelt fem år gammel »krænkelse«.
Chikane af politiske modstandere
Dierkes kalder det selv i en pressemeddelelse en »politisk heksejagt«; politiet har fået instrukser om at lede med lygte og lys efter noget, der kan begrunde chikane af politiske modstandere på højrefløjen:
– Det drejer sig om memes og satiriske kommentarer, som efterfølgende bruges som påskud for anklager om oprør og æreskrænkelse. Derudover har de taget en gammel sag frem fra en tidligere konkurrent, der tabte en nominering og siden har ført kampagne mod mig.
René Dierkes er folkevalgt til delstatsparlamentet og lover at kæmpe imod processen. Politiet stormede hans private bolig og kontor, selvom hans parlamentariske immunitet ikke var ophævet. Dette strider mod gængs praksis og kræver normalt godkendelse fra det pågældende delstatsparlament.
Statsadvokaten i München efterforsker ham for oprør, fornærmelse, æreskrænkelse og »godkendelse af strafbare handlinger« – alt sammen baseret på gamle digitale spor og en intern partikonflikt.
Dierkes er kendt som en »hardliner« i AfD Bayern og har konsekvent talt for en systematisk tilbagesendelse af migranter, der ikke kan integreres. At netop han rammes, mens lige så skarpe indlæg fra meningsmodstandere – på venstrefløjen – slipper ustraffet, skaber et indtryk af selektiv retshåndhævelse.
Martin Sellner kommenterede sagen på X:
– Hvis dette var sket et andet sted, ville de liberale medier have råbt op om diktatur. I Tyskland kalder man dette demokrati.
AfD politician raided over social media posts.
Today, police raided the private home and office of @ReneDierkesAfD, an AfD member of the Bavarian state parliament.
The reason is alleged “hate speech” in posts on X from two years ago. He is also accused of an “insult” dating… pic.twitter.com/QQOoypldv9
— Martin Sellner (@MartinSellner_) March 13, 2026
Det er ikke første gang, at AfD-politikere udsættes for politisk retsforfølgelse – razziaer, overvågning og strafferetlig forfølgelse for ytringer, der normalt er beskyttet i et liberalt demokrati.