President Donald Trump waves to reporters as he sits in his golf cart at the Trump Turnberry golf course in Turnberry, Scotland, Saturday, July 26, 2025.(AP Photo/Alastair Grant)
Jeg får ondt i hovedet af at høre på talsmænd for de amerikanske demokrater, som nu er begyndt at påstå, at afsløringerne af Barack Obama statskup mod præsidentkandidat og senere præsident Donald Trump har at gøre med Epstein-papirerne. Påstanden er, at justitsminister Pam Bondi har informeret Trump om, at han optræder på den liste, som Epstein skal have ført over prominente kunder, som har deltaget i sexorgier med mindreårige piger. Påstanden er, at Trump bruger anklagerne mod Obama for at aflede opmærksomheden fra sine egne ugerninger.
Epsteins advokat, Alan Dershowitz, siger, at der aldrig har eksisteret en sådan liste. Men hvis der havde, og Trump optrådte på den, er det mere end underligt, at Biden-administrationen, der i fire år har siddet på de afslørende dokumenter, som sikkerhedschefen Tulsi Gabbard er i færd med at offentliggøre, ikke brugte listen mod Trump, hvis den altså fandtes, og Donald Trump var på den.
Siden Trump i 2016 bekendtgjorde, at han stillede op som præsidentkandidat, har demokraterne brugt ethvert beskidt trick for at komme ham til livs, bl.a. i form af opdigtede anklager for alskens påståede forbrydelser. Hvis de havde noget på Trump i forbindelse med Epstein-skandalen, ville vi for længst have hørt om det.
Demokraterne har åbenbart besluttet at fortsætte deres tilsvining af Trump i stedet for at præsentere en politik. Valget den 5. november viste, at tilsvining og lawfare ikke var nok til at vinde, men demokraterne tror tydeligvis, at en sådan opførsel vil kunne skaffe dem flertal i Kongressen ved næste års midtvejsvalg. Og de danske medier glæder sig allerede.
Vi må belave os på, at vi heller ikke i fremtiden vil høre et sandt ord om amerikansk politik i de danske statsmedier.