“I have never spoken to my son about his overseas business dealings,” Biden said, pointing the finger at President Trump. “I know Trump deserves to be investigated. He is violating every basic norm of a president. You should be asking him why is he on the phone with a foreign leader, trying to intimidate a foreign leader. You should be looking at Trump.”

Hunter Biden told The New Yorker previously that he and his father had spoken “just once” about Hunter Biden’s work in Ukraine.

”USA bliver angrebet, vort demokrati bliver angrebet. Og det værste er, at angrebet kommer indefra”. Nogenlunde sådan sagde tidligere medlem af Obamas regering, Susan Rice, som af udenrigsminister Hillary Clinton blev sat til at lyve om årsagerne til, at USA’s konsul i Benghazii i Libyen blev likvideret i september 2012. Den virkelige årsag var grov embedsforsømmelse. Den TV-journalist, Susan Rice sagde det til, lyttede andægtigt og uden at spørge, hvad det er for et angreb, der er tale om.

Den afsindige udtalelse viser omfanget af hysteriet i Det demokratiske Parti. ”Angrebet” på USA er demokraternes seneste påhit for at få præsident Trump fjernet fra Det Hvide Hus. USA’s justitsminister Bill Barr forsøger for tiden at få afdækket oprindelsen til den afsindige påstand om, at Trump var Kremls agent og i lommen på Putin. En påstand, der førte til iværksættelsen af en særlig undersøgelse i 2017, der to år senere konkluderede, at der intet var om snakken

Det demokratiske Partis ledelse spillede en hovedrolle i fabrikationen og finansieringen af denne påstand. Nu forsøger partiet at spænde ben for afsløringerne af egne forbrydelser ved at påstå, at det er Trump, der er forbryderen. Trump har i en telefonsamtale med Ukraines præsident bedt denne om at bistå de amerikanske myndigheders bestræbelser på at komme til bunds i afdækningen af den fabrikerede påstand.

At tale med andre staters ledere er en rutine sag for en amerikanske præsident. Præsident Clinton bad i 2000 den britiske premierminister Tony Blair om politisk hjælp til at styrke sin position. Præsident Obama bad den russiske regeringschef Medvedev om at sige til ”Vladimir” (præsident Putin), at han (Obama) ville stå stærkere efter genvalget til at finde en forståelse med Rusland. Obamas udenrigsminister John Kerry har fortalt, at han i 2004, da han var demokraternes præsidentkandidat, bad om støtte fra udenlandske ledere til at styrke sin position. Han vil ikke røbe, med hvem eller om hvad han talte: ”Det er min ret som politisk leder at holde den slags hemmeligt”.

Trump har derimod offentliggjort indholdet af sin samtale med Ukraines præsident – og der er intet at komme efter.

Hvis demokraterne selv troede på deres vidtløftige påstande – dvs. at Trump virkelig havde begået en så stor forbrydelse, at han burde afsættes – ville de naturligvis være interesseret i at få sagen grundigt belyst. Men de har bevidst valgt en fremgangsmåde, der forhindrer republikanerne og præsidenten at kunne forsvare sig mod beskyldningerne.

I stedet for at gennemføre en regulær afstemning i Repræsentanternes Hus har deres listige leder, den (når hun selv skal sige det) fromme Nancy Pelosi blot holdt en vammel tale om, at amerikanerne bør bede til Gud om at beskytte Amerika. Derved afskærer hun og hendes parti republikanerne og den anklagede præsident fra at føre et kvalificeret forsvar – dvs. krydsforhøre vidner under ed, selv fremføre vidner, fremlægge bevismateriale osv.

En kendt og respekteret jurist har sagt: ”Hysteri er for venstrefløjen, hvad ilt er for organismen”. Man kan kun håbe, at hysterikerne kommer til at byde sammen af åndenød.