I en nyoversat bog leverer den engelsk filosof og forfatter Roger Scruton et gedigent forsvar for den vestlige kultur.
Roger Scruton: KULTUR HAR BETYDNING. Tro og følelse i en belejret verden. Oversat fra engelsk af Jens Ellekær. Hæftet med flapper. Forlaget Ellekær. 138 sider. Vejl. pris 195kr. Udkommet d. 18.11.2026.
***** fem stjerner ud af seks
————————————————————————————————–
Forlaget Ellekær har gjort det igen: Lavet en oversættelse af en bog, der næppe bliver en bestseller, men som er vigtig.
I denne omgang drejer det sig om Roger Scruton (jf. faktaboks nedenfor). Hans bog ”Culture Counts: Faith and Feeling in a World Besieged” (2007) har på dansk fået titlen ”Kultur har betydning – tro og følelse i en belejret verden”.
Genren er debatbog på et meget højt niveau, og Roger Scrutons ærinde er at forsvare den vestlige kultur som en kilde til moralsk indsigt. En kilde til emotionel viden, om hvad man skal gøre, og hvad man skal føle.
Hans argumentation tager afsæt i, at de vestlige samfund oplever en alvorlig identitetskrise udløst af radikal islam udefra – indefra af multikulturalisme og relativisme. Den almindelige tilbagegang i religiøs tro har ført til, at stadig flere begynder også at afvise deres kulturelle arv.
Med urette, mener Scruton.
Den vestlige kultur er enestående
Den vestlige kultur er nemlig enestående i sin stræben efter universelle sandheder. Dens universalistiske vision af mennesket er den vestlige kulturs arv til os og vores største moralske ressource. Med en viden om, hvad man skal føle, i en verden, hvor følelse er i konstant risiko for at fare vild.
I sin argumentation herfor kommer Scruton vidt omkring inden for kunst (litteratur, malerkunst, musik, arkitektur mv.) og filosofi, hvor han opererer ud fra en tese om, at mennesker ved at bedømme kunstværker bliver bedømmere af sig selv.
Han får sat sine ’fjender’ – fortalerne for relativisme og afvisningskultur (af ’døde, hvide, europæiske mænds arv’) – grundigt på plads og runder af med kapitlet ”Glimt af håb”, der anviser nogle veje ud af miseren.
Citatmosaik
I det følgende bringes en række citater, der gerne skulle give en idé om Scrutons position – samt ikke mindst lyst til at læse bogen og dens argumentation i sin helhed.
Scrutons kulturbegreb: ”(…) en erhvervelse, der måske ikke deles af alle medlemmer af et fællesskab, men som åbner hjerterne, sindene og sanserne hos dem, der besidder den, for en intellektuel og kunstnerisk arv. Kultur, som jeg beskriver og forsvarer den i denne bog, er skabelsen og skaberen af eliter.
(…)
Med ”kultur” mener jeg det, der også er blevet kaldt ”højkultur” – akkumuleringen af kunst, litteratur og menneskelig refleksion, der har bestået ”tidens prøve” og etableret en fortsat tradition af reference og allusion blandt dannede mennesker.” (s. 15-16)
En vigtig uddybning: Scruton understreger, at selv om kultur er eliteskabelse, ligger dens betydning i følelser og aspirationer, der er fælles for alle.
”(…) kultur opstår af bedømmelse (…) som et sideprodukt af en myriade af valg [og fravalg] hen over århundreder.” (s. 19)
”(…) højkultur sigter mod, eller bør sigte mod, at bevare og øge oplevelser (…) hvori menneskelivet løftes til et højere niveau – den etiske refleksions niveau. (…)
En kultur består af alle de aktiviteter og artefakter, som er organiseret i den ”fælles stræben efter sand bedømmelse”, som T.S. Eliot engang udtrykte det.” (s. 28)
”Sande lærere formidler ikke viden som et gode til deres elever; de behandler deres elever som et gode for viden.
(…)
Det vil muligvis ikke gavne barnet – ikke nu, i det mindste. Men det vil gavne kultur. Og fordi kultur er en form for viden, er det lærerens opgave at lede efter den elev, som vil videregive den.” (s. 44-45)
”Ideale visioner om de menneskelige betingelser, ikke kun om hvad vi er, men om hvad vi er i stand til, sammenfattes i vor kulturs værker.
(…)
[Kultur]: opbevaringsstedet for emotionel viden, gennem hvilket vi kan nå til forståelse af meningen med livet som et mål i sig selv.” (s. 56)
”Vi ”øver” vore sympatier gennem vort møde med fiktion og kommer således til ”at vide, hvad vi skal føle” i situationer, som vi ikke tidligere har stået overfor.” (s. 67-68)
”Hvis god litteratur har en moralsk værdi, så er det så afgjort, fordi den bidrager til den proces ved at lære os, hvad vi skal føle over for vore medmenneskers handlinger, karakterer og skæbner. Og hvis dårlig litteratur skal undgås, er det tilsvarende fordi den vildleder os til at føle sympati, hvor sympati er fejlagtig.” (s. 71)
”[Kultur]: alle de artefakter, som har bestået tidens prøve, og som er værdsatte af dem, som elsker dem for den emotionelle og moralske viden, som de indeholder.” (s. 91)
” Den uundgåelige konklusion er, at subjektivitet, relativitet og irrationalisme fremmes [på universiteter og i samfundsdebatten] ikke for at lukke alle meninger ind, men netop for at ekskludere meninger fra mennesker, som tror på de gamle autoriteter og objektive sandheder.” (s. 101)
”Modernisterne overtog arkitektskolerne en efter en og slukkede i hver af dem den traditionelle videns lys.” (s. 116)
”Kunstens moralske værdi ligger ikke i, at den gør én god (…) Den moralske værdi består i, at den viderefører ideen om moralsk værdi ved at vise, at der virkelig er en sådan.” (s. 125)
Vurdering
For 10 år siden skrev jeg artiklen Scruton er bare godt selskab. Det er Scruton helt bestemt stadig, og jeg har slet ikke her kunnet yde hans samlede argumentation retfærdighed. Fx afsnittene om afvisningen af et overgangsritual ind i den voksne verden og hans analyser af dannelsestabet inden for musik og arkitektur.
En debatbog kan ikke løbe fra, at den er næsten 20 år gammel. På flere punkter har jeg siden 2007 revideret synspunkter, hvor jeg ellers tidligere var helt på linje med Scruton. Ikke mindst i forhold til hvilke forandringer, det er muligt at iværksætte såvel på det politiske niveau som via private initiativer.
Det ændrede perspektiv betyder, at optimismen i kapitlet ”Glimt af håb” kan være svær at fastholde i dagens stadig mere kaotiske og u-dannede verden, hvor den sunde fornuft alt for ofte forekommer at være afgået ved døden. Ligesom højkulturen.
Tilbage står, at ingen ved sin fornufts fulde brug vil kunne afvise, at kultur har betydning. Hvilket bl.a. konkretiseres i de tilbagevendende sammenstød mellem islams og Vestens værdier.
Med ”Kultur har betydning” har Scruton leveret et vidende og velafbalanceret forsvar for den vestlige kulturs unikhed, og for den indsats skal han nok engang æres – og tillige erindres med taknemmelighed.
Der går ikke mange af hans kaliber på dusinet, og for ’de gamle, der faldt’, er det svært at få øje på dem, der skal føre stafetten videre.
————————————————————————————————–
FAKTABOKS (klippet fra bogen)
Sir Roger Scruton (1944-2020) anses af mange for at være en af de største konservative tænkere i det 20. og 21. århundrede og en polyhistor, som skrev en bred vifte af skønlitteratur, faglitteratur og anmeldelser. Han er forfatter til over 50 bøger.
Scruton var kandidat fra Jesus College, Cambridge, professor i æstetik ved Birkbeck College, London; professor ved Boston University og gæsteprofessor ved Oxford University.
Han var en af grundlæggerne af Salisbury Review og bidrog regelmæssigt til Spectator, Times og Daily Telegraph.
Af Roger Scruton er tidligere [på dansk] udgivet At være konservativ (Ellekær, 2025).
Af Lone Nørgaard.