De tyske delstater – som har den lovgivende magt over mediebranchen – planlægger nye regler for distribution af medie indhold. Disse regler vil give særbehandling til public service-medier og aviser, der er medlemmer af Presserådet (Deutscher Presserat), både på sociale medier og via andre kanaler.
Dette fremgår af et udkast til en ny aftale mellem de tyske delstater – en aftale, der regulerer distributionen af aviser samt radio, tv og online medier – som avisen Die Welt har fået indsigt i.
Ifølge den tyske avis er udkastet, der er til politisk høring frem til den 13. november, særligt fordelagtigt for de to store public service-selskaber, ARD og ZDF.
Dokumentet, der fylder mere end 180 sider, indeholder en række meget detaljerede bestemmelser. Disse omfatter omfattende definitioner af journalistik, reklame og “offentlig information” – og i et kapitel om kunstig intelligens – endda en definition af sandhed. Delstaterne ønsker desuden at fastsætte regler for, hvordan medie indhold præsenteres og vises på sociale medier, hvor public service-selskaberne skal prioriteres tydeligt. Alt dette skal ske under opsyn af offentlige medie-regulerings-organer på delstats niveau.
De foreslåede regler omfatter også software og hardware:
En af bestemmelserne handler om udvælgelsen af indholds anbefalinger – for eksempel i nye tv-apparater eller i stemmestyrede grænseflader, som Amazon Alexa, Apple eller Google.
Mindst 20 procent af disse anbefalinger skal bestå af “tilbud, der kræver en særlig indsats for at fremme mangfoldighed”. I deres begrundelse anerkender forfatterne, at der er tale om et “betydeligt indgreb i markedet”, men de argumenterer for, at det er berettiget for at “modvirke en udfladning og ensretning af medielandskabet”.
For at komme i betragtning skal et medie være medlem af Deutscher Presserat – det tyske presseråd. Dette er et brancheorgan, der fastsætter medie standarder og administrerer en klageinstans, ikke ulig det norske PFU (Pressens Faglige Utvalg).
Det relevante afsnit henviser specifikt til “tilbud med journalistisk-redaktionelt ansvar”. Dette bliver tydeligere i de regler, der vedrører sociale medier. Disse platforme er allerede i dag lovmæssigt forpligtet til at give særbehandling til public service-medier. I fremtiden vil dette privilegium også omfatte trykte medier – såsom Die Welt – men kun på den betingelse, at de underkaster sig Presserådets etiske retningslinjer og klage system. Dermed bliver et frivilligt medlemskab af Presserådet i praksis til en form for mildt tvangsmiddel.
Lovgiverne har også til hensigt at dække over deres spor:
Hvad angår præsentationen af medie anbefalinger, planlægger delstaterne regulering helt ned i mindste detalje. I tilfælde, hvor platforme eksempelvis tvinges til at vise anbefalinger, der er foreskrevet af staten, vil loven udtrykkeligt forbyde dem at oplyse om dette.
Desuden skal medier rangeres efter deres “samfundsværdi” (public value).
Grundlaget for medie anbefalinger i brugergrænseflader og på sociale medier, er en klassificering af det enkelte medies såkaldte “samfundsværdi”. Også denne klassificering ligger i hænderne på medie myndighederne. I den kommende delstatstraktat om medier, vil kriterierne for dette blive udvidet til at omfatte en yderligere kategori: “information, uddannelse og dokumentation”.
Der udarbejdes også regler for, hvordan medier skal præsentere information, der stammer fra staten.
“Statens informationsvirksomhed udgør ikke reklame,” hedder det i bemærkningerne. Formålet er derimod “at informere offentligheden om statslige tiltag eller forhold af samfundsmæssig betydning”.
Typisk optræder sådan information som en del af det redaktionelle indhold – baseret på officielle pressemeddelelser fra myndighederne eller journalisters undersøgende arbejde. I henhold til den nye traktat defineres “statens informationsvirksomhed” imidlertid som betalte statslige meddelelser; disse er tilladte, på linje med betalt “kommerciel reklame” – et begreb, der i sig selv er et helt nyt juridisk begreb.
Hvis udkastet vedtages, vil det efterfølgende blive fremsat som et lovforslag i hver af delstaternes parlamenter, rapporterer Die Welt.
