De danske politikere, specielt venstrefløjen inkl. De Radikale og Moderaterne, bliver ved med at lovprise den danske velfærdsstat.
Problemet er bare, at danskere ikke er enige heri, og vælger private løsninger når det er muligt, da de med al tydelighed kan se, at Velfærdsstaten ikke længere lever op til hvad de er blevet lovet. Det sker indenfor flere og flere områder, for hvem har lyst til at tage imod velfærdsstatens tilbud, når de ikke virker, i bedste fald er mangelfulde.
Hvor længe vil danskerne acceptere at skulle betale verdens højeste skat, når det man får fra Det Offentlige bliver ringere og ringere?
Lad os se på nogle eksempler.
Folkeskolen og privat undervisning:
Arbejderbevægelsen Erhvervsråd (AE) lavede i marts 2026 en opgørelse af, antallet af elever der går i skole udenfor den almene Folkeskole.
I 2024 var der ca. 26 % af alle elever, der gik i fri- og privatskoler, en stigning på ca. 6-procent point siden år 2008, hvor ca. 20 % gik i fri- og privatskoler. Det betyder altså, at flere end hver 4. elev går i en fri- og privatskole mod for ca. 18 år siden, hvor tallet var ca. hver 5. elev.
I september 2026 kom den seneste PISA undersøgelse, og igen viste den et fald i elevernes færdigheder.
I de private skoler formåede eleverne at få mellem 25 og 32 point højere score i de tre fag (målinger), end eleverne i den almene Folkeskole. OECD, som står bag PISA undersøgelsen vurderer, at 20 point svarer til et helt skoleår. Danske Folkeskoleelever ”taber” derfor i gennemsnit ca. 1½ års undervisning i ft. private- og friskoler i de 10 år, de går i grundskolen.
I øvrigt er det interessant at se, hvor mange af venstrefløjens toppolitikere, der har valgt privatskole til deres børn, på trods af at de flere gange har kritiseret udbredelsen af privat- og friskoler, bl.a. Mette Frederiksen, Pia Olsen Dyhr, Helle Thorning Schmidt, socialdemokraten Leif Jahn Jensen (som var Socialdemokratiets skoleordfører), Holger K. Nielsen, for blot at nævne nogle.
I 2022 har man fundet frem til, at ca. hver 12 elev (ca. 8,1 % af alle elever) i Folkeskolen (i klasserne 4. – 10. klasse), har modtaget privat tutorundervisning / lektiehjælp.
Efterspørgslen er størst i de største byområder, i København / Storkøbenhavn er tallet godt 12 % af samtlige skoleever, hvorimod i f.eks. Nordjylland er tallet ”kun” 3,6 %. Igen et eksempel på, at forældrene bliver nødt til at vælge private løsninger, da kvaliteten i Folkeskolen er for dårlig.
Private sundhedsforsikringer og privathospitaler:
Politikerne fortæller bredt om, hvor godt det danske sundhedsvæsen er. Hvor ofte hører man ikke en venstreorienteret politiker (inkl. Lars Løkke Rasmussen) fortælle om, at vi har et af verdens bedste sundhedsvæsener?
Alligevel fortsætter antallet af danskere, der har tegnet en privat sundhedsforsikring, med at vokse.
Den danske forsikrings- og pensions brancheforening (F&P) har oplyst, at i 2025 er ca. 3,2 million danske nu dækket af en privat sundhedsforsikring, heraf er ca. 70 % tegnet via en arbejdsgiver.
Det interessante er, at antallet af pensionister og børn, der forsikrer sig privat med en sundhedsforsikring, er stigende og ca. 20 % af danskere mellem 60 og 75 år, har nu tegnet en privat sundhedsforsikring, også her er tallet stigende. De danske pensionskasser begynder i stigende grad at tilbyde deres ældre kunder, som har depot hos dem, en privat sundhedsforsikring ud over ”arbejdslivs-perioden” f.eks. har PFA et tilbud til deres kunder i alderen mellem 60 og 89 år, og flere andre er ligeledes begyndt at tilbyde lignende ordninger.
I 2025 var der ca. 200.000 danskere der blev henvist til et privathospital fra det offentlige, da disse ikke kunne tilbyde behandling indenfor behandlingsgarantien, de private sygehuse har dog rigelig med ekstra kapacitet, men det er der mange indenfor Det Offentlige der ikke ønsker at benytte sig af.
Ifølge Danmarks statistik var der 2.986.425 patienter, der blev behandlet på de offentlige sygehuse (både somatiske og psykiatriske behandlinger) til sammenligning.
Privat sygeplejerske og -læge.
Antallet af virksomheder indenfor området med private sygeplejersker og læger, er også i kraftig stigning, på trods af at det er gratis at komme til læge eller komme på sygehus.
Der er forskellige årsager hertil, men de fleste peger på følgende årsager:
- Have en person, der kommer igen og igen og kender ens sygdom og behov, det giver også tryghed – i det offentlige er det hele tiden en anden person, man skal relatere sig til, man ”starter” så at sige om hver gang og der bruges tid til at sundhedspersonen skal sætte sig ind i ens sygdom og behov.
- Med det stigende antal udlændinge der arbejder i den offentlige sundhedssektor, kan det til tider give kommunikationsproblemer. Specielt ældre føler sig i sådanne situationer usikre.
- Undgå ventetid – mange danskere oplever at blive sat på venteliste og der kan gå mange uger, endda måneder, før de kan komme i behandling. Med en privat sygeplejerske eller læge, kan man begynde med det samme.
I løbet af de senere år, specielt efter COVID-pandemien, er der flere online læge virksomheder kommet til, og som tilbyder online konsultation til sent ud på aftenen og i weekenderne.
Det interessante med dette er ellers, at alle kan kontakte Akuttelefonen (red. 1813), men mange mennesker har oplevet, at de dels skal vente i lang tid for at komme igennem, dels ikke altid bliver visiteret til en skadestue. Bliver de så visiteret til en skadestue, kan ventetiden her ofte være flere timer.
For mange børnefamilier har sådanne online læger været en stor hjælp, de kan med det samme komme til, og få afklaret, hvad der er problemet.
Mange pensionsselskaber tilbyder i dag en sådan del af deres sundhedsforsikring, ligesom private hospitaler har udviklet sådanne nye services.
Privat hjemmepleje:
Flere og flere danskere vælger den kommunale hjemmepleje fra.
I 2023 valgte knap 44 % af alle, der var visiteret til hjemmepleje, en privat leverandør, i 2011 var det ”kun” 33,4 %, viser en analyse fra Børne, Ældre og Boligministeriet fra maj 2025 med titlen; Privat hjemmehjælp stormer frem.
Der er store forskelle geografisk i Danmark, nedenfor er angivet en tabel med landsdelene.
Afslutning:
Den Danske Stat, Regionerne og kommunerne har i stigende grad problemer med at levere ordentligt kvalitet i de tilbud, som Velfærdsstaten ellers skulle yde til alle danskerne.
I løbet af de sidste 20 år er det blevet mere og mere tydeligt, at danskerne vælger private ydelser til, når det er muligt – et kæmpe prestigetab for alle dem der bliver ved med at hylde Velfærdsstaten som noget unikt, det er den ikke længere.
Problemet for danskerne er bare, at de på den måde betaler to gange for den samme ydelse, først verdens højeste skattetryk og dernæst af egen ”lomme”, for at sikre ordentlige forhold når det kommer til undervisning og sundhed / sundhedstilbud, områder som ellers skulle være en universel del af den højt besungne danske Velfærdsstat.
Hvor længe vil danskerne finde sig i at betale to gange prisen?
Disse elever er over et år foran resten af Danmark i ny PISA-måling – TV 2
Pia Olsen Dyhr sender sin datter på privatskole – TV 2
Data på Lektiehjælp i Danmark | Toptutors
Mere end 3,2 mio. danskere har nu en sundhedsforsikring
Sygehusbenyttelse – Danmarks Statistik
Stigende efterspørgsel på privat hjemmepleje blandt ældre borgere | jv.dk
Flere borgere vælger privat hjemmepleje, når de får muligheden – DI
Privat hjemmehjælp stormer frem – Børne-, Ældre- og Boligministeriet
DIN MENING Er mere privat sygepleje en god udvikling? | Indland | DR
