Fredag og lørdag rettede amerikanske styrker massive luftangreb på iranske dronelagre og radar-installationer langs kysten til Hormuz-strædet. Det skete, efter at Iran to gange de seneste dage havde har brudt våbenhvilen ved at sende droner mod skibe i strædet. CENTCOM (US Central Command) meddeler, at angrebene er beordret af USA’s øverstkommanderende, præsident Trump.

Trump giver det udseende af, at han er opbragt over Irans gentagne brud på den ”forståelse”, som han hævdede var indgået med de islamiske galninge. På Truth Social skriver han: ”Det er meget muligt, at de [iranerne] aldrig vil lære! Der kan komme et punkt, da vi ikke længere er i stand til at være fornuftige (reasonable) og vil blive tvunget til militært at gøre det arbejde færdigt, som vi så succesrigt startede. Hvis det sker, vil Irans Islamiske Republik ikke længere eksistere!”

Det er efterhånden klart, hvad de iranske magthavere håber at opnå ved deres gentagne angreb på skibe i Hormuz-strædet og USA’s allierede i arab-staterne: Deres strategi er at provokere USA til at genoptage den krig, der på papiret blev afløst af en våbenhvile den 8. april.

Trump kan næppe have troet, at våbenhvilen var det papir værd, den var nedfældet på, men han havde behov for lavere oliepriser for at have en chance ved midtvejsvalget den 5. november. Intet gør amerikanerne mere rasende end høje benzinpriser. Det ved lederne af den iranske revolutionsgarde naturligvis også og vil derfor fremprovokere et sammenbrud, der kan medføre stigende oliepriser.

Hvis de kan få Trump til at genoptage den ”kinetiske” krig – med stigende benzinpriser som resultat – regner de med, at deres venner i det demokratiske parti vinder valget – hvorefter de kan fortsætte som hidtil med berigelse af uran, opbygning af missil-lagre og støtte til terror ikke bare i Mellemøsten, men i den ganske verden.

Hvad der i mellemtiden sker med Iran, er dem ligegyldigt ligt. De islamiske herskere er ikke en normal regering, men en teokratisk cancer, hvis mål er at sprede islams undertvingelse af resten af verden. Og hvis Den Islamiske Republik skulle blive knust, vil de fortsætte andre steder. Især i Vesten, hvor deres ideologi vinder stadigt mere indpas. I Vesten har de den uvurderlige strategiske fordel, at hverken vælgerne eller politikerne har opdaget, at de er under angreb.

Trumps skakspil kan forekomme udspekuleret, men det er mullahernes og Revolutionsgardens også.

Måske vil Trump komme til den slutning, at hans søde-tale og appeasement ikke fører til andet end USA’s og hans egen ydmygelse, og at han er nødt til at give fanden i midtvejsvalget.