

Den franske regering vil fremsætte et nyt lovforslag, der skal sikre, at vandaler selv skal betale for skaderne efter de omfattende optøjer, der fulgte i kølvandet på Paris Saint-Germains sejr i Champions League-finalen den 30. maj 2026.
Statsminister Sébastien Lecornu har meddelt, at lovforslaget med arbejdstitlen »casseur-payeur« (vandalerne betaler) vil blive fremlagt i juli. Loven skal gøre det muligt at holde voldelige deltagere kollektivt ansvarlige for skader på offentlig og privat ejendom – selvom den enkelte ikke er blevet pågrebet for selv at have forvoldt skaden.
Vil trække beløb direkte fra vandalerens sociale ydelser
Efter PSG-sejren brød der uroligheder ud i Paris og flere andre byer med brandstiftelse, plyndring, smadrede butiksruder, afbrænding af biler, blokering af hovedveje og angreb på politiet. Næsten 900 personer blev anholdt, over 200 blev såret (heriblandt mange politifolk), og én person omkom – på trods af en sikkerhedsindsats på 22.000 mand.
Lecornu understreger, at det ikke er acceptabelt, at skaderne påføres samfundet og skatteyderne. Regeringen undersøger mulighederne for at trække beløb direkte fra vandalenes formue eller velfærdsydelser.
🇫🇷 Paris currently looks like a war zone. Again.
North African gangs are blocking the streets and destroying everything in sight following PSG winning the Champions League.
Total chaos. pic.twitter.com/pzRsF0iXX7
— Dr. Maalouf (@realMaalouf) May 30, 2026
Forslaget er en del af en omfattende sikkerhedslov, som regeringen ønsker at få vedtaget hurtigt på et ekstraordinært parlamentsmøde.
I kølvandet på kaoset hævdede Marine Le Pen fra Rassemblement National, at urolighederne afslørede et dybere svigt i statens autoritet:
– Det er kun i Frankrig, at en fodboldklubs sejr udløser optøjer.