Oslo 20260422.
En humle samler pollen og nektar krokusen i en hage i Oslo en solfylt vårdag.
Foto: Håkon Mosvold Larsen / NTB
Klimaprædikanterne hader varme og håber at kunne profitere af verdens kommende klimadød. Men det var nu mest for nogle år siden, idet klodens opvarmning lader vente på sig. Det ærgrer dem, for de havde en udmærket forretning kørende: Vi skræmmer jer med Jordens undergang, og vi scorer profitten i form af af jeres aflad.
På det seneste har klimaspekulanterne ændret forretningsmodel og er gået over til at agitere for Hamas i Gaza i håbet om, at pengene bliver ved med at strømme. Greta Thunberg er igen på vej til Gaza med en flotille, der skal knuse jøderne. Klimaets ypperstepræst, Al Gore, der for nyligt påstod, at havene koger, advarer nu mod en nært forestående istid.
I denne bedrøvelige situation glæder jeg mig over, at året stadig går sin gang. Trods Politikens og DR’s propaganda gror græsset i haven. Fuglene har indfundet sig, og solsortene hopper omkring, fordi min havemand netop har været og slået græsset.
Mine børn har sået blomsterfrø i syv store krukker på verandaen. Jeg skal huske at vande dem hver dag, og hverken Al Gore, Greta Thunberg eller Det Radikale Venstre skal kvæle mine blomster.
Nederst i min have er der en kraftig gevækst, som jeg forstår bærer Danmarks sundeste bær. Jeg har aldrig spist dem, men denne sommer vil jeg begynde.
Det går også godt med den gamle røde kat, der har taget bolig i min have. Den har for længst passeret tiden, da den kunne fange mus. Men jeg sætter pris på dens selskab..