Jeg prøver efter bedste evne at forholde mig nøgternt og analytisk til verdens tildragelser, men jeg må erkende, at disse dages begivenheder gør mig rasende. Jeg har det fint med, at en yndig kvinde på facebook kalder mig en klaphat, fordi jeg prøver at forklare, hvad der ligger til grund for det omsiggribende jødehad. Men jeg må erkende, at min tålmodighed slipper op, når en anden – ligeledes på min facebook – erklærer, at ”jøderne” står bag masseindvandringen, og at Hitler havde ret. Jeg har naturligvis fjernet dette smuds, men ophavsmanden har åbenbart så mange konti på Facebook, at han er umulig at blokere.

Vi kan være sikre på én ting, nemlig at den stille antisemitisme er mere udbredt i den danske befolkning, end vi vil være ved. Hvordan kan man ellers forklare, at så mange offentlige personer har reageret på Hamas’s pogrom i 2023 ved at forstærke deres fordømmelser af Israel? Hvordan kan de komme på den tanke, at det giver dem sympati at sværte ofrene for de massive grusomheder, som nu også Amnesty International – med to års forsinkelse – har erkendt fandt sted?

Hvorfor udsætter medierne danskerne for en trommeild af jødehad forklædt som ”kritik af Israel” og Netanyahu? Og hvorfor lige nu?

Blandt andet fordi grusomheder historisk set har medført had til ofrene og beundring for gerningsmændene. Når nogen er villige til at slagte 1200 mennesker, må det være, fordi de har en god sag, tænker mange.

Historieløse, som vi er, antager vi, at folkestemningen altid vil være på ofrenes side. Det er en højst naiv opfattelse. Udadtil vrider man måske hænder og siger, at det også er for galt, at nogen sådan går rundt og voldtager jøder, brænder babyer og torterer mennesker til døde, men indadtil kan man ikke frigøre sig for at beundre gerningsmændene. Desuden bliver man hurtigt træt af at høre på ofrenes skrig.

Hvorfor reagerer Lars Løkke på muslimske trusler og optøjer ved at gøre Koranen fredhellig? Hvorfor bliver Danmark ved med at give penge til ”humanitære” organisationer, der optræder som slyngveninder med Hamas?

Hvor lang tid tog det for folk at glemme Holocaust? Ikke ret længe.