Brugen af betegnelsen “det yderste højre” til at beskrive Marine Le Pens og AfD’s partier, er i sig selv misvisende og afsporet. Det er et forsøg på at tilrane sig retten til at definere, under påskud af anstændighed.

Det bliver latterligt, når Meloni omtales som »højreekstrem«.

Den italienske premierminister Giorgia Melonis parti på den yderste højrefløj, erklærer sejr ved valget til Europa-Parlamentet. Det styrker hendes position i Europa.
“De forsøger at skabe en følelse af, at fascismen er på vej frem igen. Det er deres stærkeste kort, og snart deres eneste.

Noget tyder på, at folk har lugtet lunten for længe siden. MSM medierne undrer sig over, at AfD er gået frem »på trods af alle skandalerne«. Det er takket være MSM medierne, at AfD er blevet forsøgt skandaliseret.

Der er to standarder, ligesom i USA, hvor der er en lov for Demokraterne og en lov for Trump. Dette kup indefra er camoufleret, som »ingen er hævet over loven«. Ja, det er præcis, hvad Demokraterne gør. Det, de i virkeligheden siger, er at »vi er loven«, ligesom kommunisterne og nazisterne gjorde. Der er paralleller mellem Demokraternes magtanvendelse og de totalitære bevægelser i mellemkrigstiden.

Deres klo er så synlig, at det har fået mange til at reagere.

Også i Europa reagerer folk, især på udenlandske invasioner, og stigende lovløshed. Derfor klinger det hult, når politikere siger, at kampen er den samme i dag, som den var i 1944. Det er næsten, som om de vender ordene mod medierne, som uden at blinke siger, at kampen er den samme, dvs. at Rusland går i Nazitysklands fodspor. Det er så dristigt, at folk stille og roligt spørger sig selv: Hvem følger egentlig i deres fodspor?

Brugen af det »yderste højre« til at afpresse og brændemærke folk, har stået på i mange år. Det har givet bagslag. Hvis man skal stigmatisere, bør man feje for egen dør. Det har eliten ikke gjort. De bliver mere og mere autokratiske og autoritære.

Når de advarer mod sådanne subversive tendenser fra det »yderste højre«, tænker folk:

-Se dig selv i spejlet.