Jens Stoltenberg står i spidsen for en fond til Ukraine, som skal sikre kontinuitet i finansieringen af krigen over fem år. Fonden vil være på i alt 100 milliarder euro – 1.200 milliarder norske kroner – og vil blive indsamlet af NATO’s medlemslande og kanaliseret gennem NATO. Norges andel vil være 20 milliarder norske kroner.

Nato vil få en mere fremtrædende position som finansierer af krigen, men Stoltenberg forsikrer, at Nato ikke vil være en del af krigen.

Stoltenberg siger, at fonden vil sikre, at finansieringen af krigen ikke vil blive udsat for “politiske forandringer”. Dette er angiveligt i forventning om en Trump-sejr i november.

– Moskva må indse, at de ikke kan nå deres mål på slagmarken. Og de kan ikke vente på, at vi giver op,” understreger Stoltenberg.

Fonden kan også betyde, at NATO for første gang sender våben og ammunition direkte til Ukraine ved at tage sig af donationer, som landene hidtil har givet individuelt.

Der er ingen tvivl om, at NATO vil indtage en mere fremtrædende rolle. Alliancen vil også overtage ledelsen af den 60 lande store donorgruppe.

Stoltenberg mener, at 2024 vil blive et mørkt år for Ukraine.

Både NATO og EU er fuldt fokuserede på at accelerere tempoet i Europas forsvarsindustri. Men det tager tid. Det er derfor, 2024 kan blive det mørkeste år for Ukraine.

Rusland har på det seneste gennemført massive luftangreb mod ukrainske byer, hvilket blandt andet har slået elforsyningen ud flere steder. Derudover har de russiske styrker kun gjort få fremskridt på slagmarken.

Det skyldes ikke mindst, at Ukraine mangler luftforsvar og artilleriammunition. Ifølge NATO-kilder har Rusland nu seks gange flere artillerigranater end Ukraine.

Stoltenberg mener dog, at det er muligt at få Rusland til at indse, at de ikke kan vinde krigen.

Håbet er dog, at Ruslands indbyggede svagheder vil begynde at vise sig til næste år.

– Selv om det er svært nu, er der ingen panik,” siger en anden NATO-kilde.

Men én ting er sikkert: NATO vil ikke blive en del af krigen. Alligevel er der hasteindkaldt til et møde i NATO-Ukraine-rådet på torsdag.

Nato forklarer ikke, hvad de baserer denne optimisme på. Sanktioner og boykot har ikke bremset Ruslands økonomi.
Samtidig blokerer NATO for forhandlinger med den begrundelse, at man ikke kan stole på Rusland.

– Vi kan ikke stole på Rusland. Derfor har vi ikke nogen troværdig partner at forhandle med. Der er ingen tro på, at Putin vil overholde en aftale,” siger en højtstående NATO-diplomat til NTB.

I stedet håber man, at krigen med tiden vil begynde at tage hårdt på Rusland.

NATO vil ikke sige, hvad dette håb er baseret på.