Nyt

– Vi er klar til at tage affære og rulle mod København med hundredvis af traktorer fra hele landet for at protestere mod en ensidig og uprofessionel og ulovlig dansk CO2-afgift på landbrugs- og fødevareproduktion. Det gør vi, hvis galskaben ikke stopper.

– Frustrationen er stor, og vi forstår, at vores landbrugskolleger i andre EU-lande demonstrerer for deres overlevelse. Hvis de danske politikere foreslår en ensidig og høj fast afgift på al CO2, der udledes fra fødevareproduktionen i Danmark, rykker vi mod Christiansborg og blokerer hovedstaden med vores traktorer. Vi har været for søde for længe.

– Sandheden er, at hvis man indfører en afgift på alle biologiske processer, luften udåndet af husdyr, regnormenes aktiviteter og hele det økologiske kredsløb på jorden, uden at trække al den CO2 fra, som plantevæksten optager, dør landbruget i Danmark. En fast afgift på al CO2-udledning fra landbruget i Danmark vil betyde, at danskerne ender med at spise udenlandsk mad. Fødevarer produceret i lande, hvor der ikke er CO2-afgift på biologiske processer. Og det vil ikke spare en krone på den samlede udledning af drivhusgasser, tværtimod, siger formanden for landboorganisationen Agerskovgruppen, Jens Peter Aggesen, i en pressemeddelelse.

ANNONSE
ANNONSE

Mest læst

Donald Trump er manden

Bidens store bagslag