Kopierede/fra hoften

Vores civilisation lakker mod enden. Enhver med øjne at se med må erkende, at vore magthavere – enten af frygt eller beregning – er i færd med at sælge os til islam. Og hvad har vi at stå imod med? Vi stemmer på politikere, der ikke aner, hvad de har med at gøre. Og hvis de (dunkelt) aner det, er de ligeglade, fordi har mere nærliggende interesser at tage sig af så som deres karriere og kommende indtjening.

Et skoleeksempel på en moderne politiker er Lars Løkke, der justerer sine udmeldinger efter, hvad der tjener hans interesser på ethvert tidspunkt. Som Klaus Ewald bemærker på 24NYT, lagde Lars ud med at bedyre sin omsorg for den umistelige ytringsfrihed efter attentatet på mig i 2013. Dengang var det om at gøre at optræde som frihedskæmper, fordi kun få danskere syntes, det var en god ide at slå mig ihjel.

Men tiderne er skiftet, og i dag er samme Lars Løkke redskab for kvindeundertrykkere og halshuggere. Klaus Ewald spekulerer på, om muslimerne har noget på ham. I hvert fald blev han for nogle år siden eftersøgt for mord, efter at han havde optrådt som jihadist i Afghanistan. Hvem ved?

ANNONSE

Vi ved imidlertid, at den danske regering og EU, hver gang de har et valg, bestemmer sig for at fremme islams interesser. Kritik af islam og modstand mod muslimsk masseindvandring bliver snart forbudt, og de opsætsige, der udtrykker sådanne tanker, bliver censureret og straffet med klækkelige bøder.

Som så ofte fører Tyskland an i offensiven mod friheden. Stadigt flere repræsentanter for det tyske regime kræver nu et forbud mod partiet Alternative für Deutschland, der vil sætte ind mod masseindvandringen og islamiseringen. Det er lige oppe over, for AfD står til 23 pct blandt de tyske vælgere, men hvem har sagt, at vælgerne skal blande sig?

Jeg har vist skrevet det før, men tiden er kommet til at overveje, hvad vi gør, når vores civilisation er brudt sammen.

Valget er underkastelse eller modstand.

ANNONSE

Mest læst

Bidens store bagslag