Kopierede/fra hoften

Allerede inden moskeen er færdigbygget, har Bornholm fået kønsopdelt undervisning på Åvangsskolen i Rønne. Islamisterne må undre sig over, hvor let, det går. (Document 6.1.). (kønsopdeling i undervisning er senere opgivet på grund af protester).
Ja, men så til lykke, Bornholm, med mangfoldiggørelsen. Helt ærligt, hvad tænker I på? Men selvfølgelig… der er allerede mere end 100 moskeer i Danmark – så…
I de seneste ca. 40 år har Danmark bistået af folkevalgte politikere undergået en synlig forandring uden sidestykke. Man har naivt tilladt en muslimsk indvandring, der præger samfundet og belaster Danmarks økonomi. Ifølge Finansministeriet med ca. 90 mia. skatteyderkroner årligt.
Ved kommunalvalget i november 2021 stemte også 414.419 udlændinge, også selv om de ikke havde dansk statsborgerskab. De udgør ca. ni pct. af de stemmeberettigede, og har mange steder den afgørende stemme for, hvem der kommer til magten. Mange med muslimsk bagrund lever i parallelsamfund og taler ikke dansk, hvorfor man også ser valgplakater på arabisk. (Danmarks Fremtid 15.11.2021)
Fik De den? Indflydelse på det danske samfund uden at ane, hvad der foregår. Nå, det er der nok andre, der vil fortælle dem… på deres eget sprog…
Men de Radikale deler fortsat gavmildt ud af Danmark. Muslimske efterkommere skal automatisk tildeles dansk statsborgerskab, mener Sofie Carsten Nielsen (wordpress.co 20.11.2021.) Hvad tænker de Radikale, når de tænker, hvis de tænker ? At danskerne har noget imod fremmede? Nej, men de bryder sig ikke om at blive besat og udnyttet. Eller høre om et muslimsk folketingsmedlem, der ønsker at fjerne malerier af hvide mænd fra væggene i Tinget. Dem er der for mange af…mener han…(Den Korte Avis 1.12.).
Mangler danske politikere en basal viden om, hvad islams planer er med Vesten? Ellers kan Lars Hedegaard fortælle dem det: (24NYT 12.7.)
“Islam kan kort, sammenfattende og udtømmende beskrives som en totalitær ideologi, hvis mål er verdensherredømmet og udryddelse eller slavegørelse af ikke-muslimer. Islam iklæder sig religiøse gevandter, men er i sin kerne politisk. Den optræder overalt som en erobrermagt, og har gjort det i fjorten hundrede år. Hvor islam trænger frem begynder en spontan kamp om territoriet. Det er derfor ingen tilfældighed, at der i alle lande, som har åbnet porten for islamisk indvandring, er opstået enklaver. Muslimer må ikke integrere sig i andre folk og kulturer, men skal så vidt muligt leve efter den islamiske lov, shariaen, der er vidt forskellig fra vestlig opfattelse. Det er ikke noget, danskere eller andre vesterlændinge kan gøre noget ved, for man kan ikke integrere mennesker, der ikke vil integreres.”
Alligevel fortsætter enfoldige danske politikere med for milliarder af skatteyderkroner at symptombehandle ved at rive ghettoer ned og sprede beboerne, idet de mener, at man derved kan løse problemerne med de muslimske enklaver. Det kan man ikke…
Solid videnskabelig evidens viser, at beboernes etnicitet og integrationsparathed ikke ændrer sig, selv om man jævner et kvarter med jorden. Beboerne flytter blot til nye områder. (24NYT 2.12.)
Som en kommentator skrev: “Our surrender is what Muslims want…. not coexistence.” (Jihad Watch 23.12.).
Alligevel læser man (24NYT 18.7.), at Socialdemokratiets boligminister Dybvad mener, “at regeringen har et ansvar for at skabe samhørighed mellem de, der bor i dette land.” (b.dk 18.7.).
Lad mig minde ministeren om, at “it takes two to tango”. Skal det skæres ud i pap…?
Er man nået det punkt, som nobelprisvinderen Imre Kertész beskriver i sit sidste vidnesbyrd om islamismen: “Civilisationen når et stadium af overmodning, hvor den ikke blot er ude af stand til at forsvare sig, men hvor den på en tilsyneladende ubegribelig måde dyrker sin egen fjende.” (Støvring: ”Fragmenter Fra Malstrømmen”, 2021).
ANNONSE