Hovederne på bloggen

Patton Oswalt, komiker, skuespiller; Foto: Youtube

Berlingske fortsætter hudfletningen af hovedstadens jobcentre, og det er virkelig bizart. Et jobcenter i multikulturelle København, der ikke har henvist en eneste ledig til et job i to år. Det minder mig om Patton Oswalt-sketchen om parkeringsvagten, der skældte ham ud med ordene: ‘We don’t have time to pull over, and check all these meters’. “…. You just described your job.”

Efter Berlingskes afsløring har beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard ‘fjernet’ direktør Marianne Sørensen fra jobcenterområdet. Og nej, hun er ikke en del af det blodrøde flertal, men er valgt for Det Liberale Venstre. Det gør historien tand værre. Fra Berlingske.dk – Jobcentrene i København har ikke henvist én eneste ledig til et job de seneste to år: ‘Jeg er fuldstændig rystet’

I løbet af 2020 og 2021 har de tre jobcentre i Københavns Kommune ikke en eneste gang henvist en ledig til et job. Det viser en aktindsigt i Jobcenter København.

Her oplyser man, at man i løbet af de to år ‘ikke har anvendt redskabet henvisning af jobsøgende’.

I stedet har man lavet løse aftaler med de ledige, der ikke har haft direkte konsekvenser, hvis ledige har sagt nej til job.

Det sker på trods af, det er beskrevet i loven, at det er jobcentrenes opgave at henvise, og at København i øjeblikket har over 20.000 ledige, der er vurderet jobparate.”

 

ANNONSE