Nyt

(Bellevue Strand, Klampenborg; Foto: Maps

“Der er en klar overvægt af folk uden for kommunen i weekenden i højsæsonen.”, forklarer konservative Andreas Weidinger, og selvom han ikke ligefrem fråser med sandheden, så fangede Enhedslistens Jeanne Toxværd det straks. Klampenborg er en fornem adresse, og vil du købe en villa tæt på Bellevue Strand, så koster det fra 17,5 millioner kroner. Har man råd til at bo her, så har man også råd til at flytte til et ‘vandpibe’-fri gated community længere væk fra København. Ikke alle har desværre den mulighed. En historie fra Berlingske – Konservativ politiker: Gentoftes strande misbruges (kræver login).

“Gentoftes strande bliver ‘misbrugt’. Misbrugt af strandgæster, der kommer til ikke mindst Bellevue Strand i biler eller med S-toget til Klampenborg Station. Sådan lyder det fra den konservative kommunalpolitiker i Gentofte Kommune, Andreas Weidinger. …

Ifølge Andreas Weidinger følger der med de mange strandgæster fra andre kommuner på Bellevue Strand og Charlottenlund Fort ‘en opførsel, der skaber utryghed blandt beboerne og alle os andre Gentofte-borgere, der gerne vil bruge vores strande’. Utryghed? ‘Man ryger vandpibe, man ryger hash, og man laver mad, så det lugter ud over hele stranden. … ‘Så har man som lokal ikke lyst til at bruge stranden.’

“Når Andreas Weidinger specifikt nævner vandpiber, synes jeg, at han skaber et fremmedfjendsk billede, som jeg synes er uhensigtsmæssigt og tegner et forkert billede af Gentoftes borgere. Vi er åbne over for mennesker fra hele verden og alle kommuner.” (Jeanne Toxværd, Enhedslisten Gentofte)

ANNONSE