Nyt

(‘Den Klare Koran’, Forlaget Tronen, 2017; Foto: Just Halal)

Sidste år udgav Naser Khader ‘Den duftende have’, en dansk oversættelse af et historisk værk om islamisk elsskovslære. Han oversatte dog ikke det hele, og der er for eksempel ingen beskrivelse af stilling nr. 22 med tilnavnet ‘El morteseb’ (Voldtægt). Her en kronik fra Berlingske af historiker Maradona Isho om Isam Bachiris 2017-oversættelse af Koranen – Amér Majid og Isam B manipulerer, skjuler og forskønner misogynistisk tekst i Koranen.

“Forlaget Tronen udgav i 2017 ‘Den klare Koran’, hvor Koranen blev oversat til dansk af kommunikationsrådgiver og forfatter Amér Majid. På et tidspunkt lå den nummer ét på bestsellerlisten over lydbøger, som er indtalt af Isam B, musiker bl.a. kendt fra gruppen Outlandish.

… en simpel kritisk granskning af teksten viser, at Amér Majid og Isam B med ‘Den Klare Koran’ har forsøgt at manipulere, skjule og forskønne teksten, fordi de ikke ønsker, at danskerne skal få en negativ holdning til Koranen. …

Det er almen viden hos eksmuslimerne og andre ikkemuslimer, der har gransket Koranen kritisk, at der er to specifikke alarmerende formaninger i Koranen om, at det er i orden at slå sin ulydige kone, og at Allah tillader muslimerne at have slavepiger. Det ved Amér Majid og Isam B udmærket godt, og derfor har de forsøgt at skjule disse to penible detaljer i ‘Den Klare Koran’.

… Ellen Wulff, en semitisk filolog og kendt for sin oversættelse af Koranen til dansk, har i sin ‘Koranen i ny dansk oversættelse’ (udgivet 2006) oversat kapitel 4 vers 34 på denne måde (jeg har understreget det væsentligste):

‘Mænd står over kvinder, fordi Gud har givet nogle fortrin frem for andre, og fordi de har givet ud af deres ejendom. De kvinder, der handler ret, er lydige og vogter det skjulte, fordi Gud vogter det. De, fra hvem I frygter genstridighed, skal I formane, lade alene i sengen og slå. Hvis de så adlyder jer, skal I ikke foretage jer mere mod dem. Gud er ophøjet og stor.’

Men i ‘Den Klare Koran’ har man oversat det på en anden måde for at skjule volden mod kvinder for de danske læsere/lyttere. Jeg har også her understreget det væsentligste:

‘Mænd er kvinders værger, idet Allâh har givet nogle fordele (som værge og forsørger) frem for andre, og fordi de giver ud af deres midler (til kvindernes og familiens underhold). De retskafne kvinder er hengivne (over for ægteskabsbåndet) og vogter det skjulte (og ærbare), med Allâhs beskyttelse. De, fra hvem I frygter trods (mod ægteskabsbåndet), skal I formane og (hvis det ikke hjælper, så) lade alene i sengen og afslå (samkvem med). Hvis de så føjer jer, må I ikke søge nogen vej mod (at bebrejde) dem. Allâh er sandelig Ophøjet og Stor.«

‘Afslå’ betyder at nægte, og det er ikke det, der står i den arabiske tekst af Koranen. I den oprindelige Koran på arabisk står der helt klart, at manden skal slå/tæske/ramme/tæve den ulydige kvinde, og der er altså en kæmpe stykke vej fra at ’slå’ en kvinde til at ‘afslå (samkvem med)’.

Det er ikke andet end manipulation og bedrag i højeste potens fra Amér Majid og Isam B her.

ANNONSE

Mest læst

Det lille jødehad

Bye bye Biden