Nyt

Nu reagerer Danmarks Radios ledelse på en alvorlig sag for licensmediets troværdighed.

Den muslimske nyhedsjournalist Amal Guerdali har ytret sig nedsættende om Dansk Folkeparti:

“Jeg foragter DF og alt, hvad de står for,” skriver Amal Guerdali på Facebook.

Den 35-årige licensjournalist krydrer opslaget med et ‘fuck jer’ til det indvandrerkritiske parti.

Amal Guerdali er fastansat på Danmarks Radios regionalstation i Nordjylland, og DR-chefen slår fast, at den muslimske nyhedsreporter må mene, hvad hun vil:

“Medarbejdere i DR har i lighed med andre borgere i Danmark ytringsfrihed. Det gælder også for journalister,” erklærer Gitte Sørensen, redaktionschef for DR Nordjylland.

DR-chefen erkender, at hendes nyhedsjournalist, der har marokkansk baggrund, skriver politiske budskaber.

Redaktionschef Gitte Sørensen fortæller, at journalisten Amal Guerdali har “ytret sig negativt om Dansk Folkeparti i en debat om halalslagtning”.

Der er tale om et Facebookopslag fra vinteren 2018, hvor den marokkanske DR-journalist beklager sig over, at hun ikke kan opdrive halalslagtet and i Danmark.

Amal Guerdali giver Dansk Folkeparti skylden for udvalget af halalmad i danske butikker.

Der er altså ikke tale om, at budskabet stammer fra en ‘debat’, som DR-chefen hævder. Derimod er der tale om en islamisk tilkendegivelse på de sociale medier.

DR-chefen Gitte Sørensen, der selv har ansat Amal Guerdali, medgiver, at det kan give licensmediet et troværdighedsproblem, hvis den muslimske journalist får frie tøjler:

“Derfor vil vi nøje overveje, hvilke historier som vi fremadrettet vil bede hende (Amal Guerdali, red.) om at dække. Der må aldrig kunne rejses tvivl om DR Nordjyllands troværdighed og fairness,” erklærer Gitte Sørensen.

Danmarks Radio vil ikke præcisere, hvilke ‘historier’ som marokkanske Amal Guerdali ikke kan dække fremover som fastansat nyhedsreporter.

“Jeg har ikke yderligere kommentarer. Der er tale om en personalesag, som selvfølgelig skal håndteres internt i DR,” fortæller redaktionschefen Gitte Sørensen.

*

Hvis du som licensbetaler er bekymret for Danmarks Radios politiske dækning, kan du rette henvendelse til den ansvarlige her:

Gitte Sørensen, chef for DR Nordjylland

Email: gis@dr.dk
Telefon: 9635 7637
Mobil: 2340 6553

 

Mere om Amal Guerdali på Dit Overblik

ANNONSE

Mest læst

Tillader Koranen voldtægt?

Ansvaret dit, fru Andersen