Nyt

Forbind ikke virus med etnicitet, advarede WHO tidligere på året, i et slet skjult angreb på Donald Trump, der lancerede udtrykket ‘Chinese Virus’. De danske medier informerer dagligt om udviklingen i britiske, sydafrikanske, rumænske og brasilianske mutationer, men der er også plads til lidt kritik af morderen Trump. Et næsten surrealistisk associationstrick set i mandagens BT – Stribevis af uhyggelige overfald og drab i USA kædes direkte til én mand.

“… Faktisk er antallet af overfald, vold, drab og hadefulde ytringer begået mod amerikanere af asiatisk oprindelse eksploderet det seneste år. …

En af hovedårsagerne til den voldsomme stigning i hadforbrydelser mod amerikanere af asiatisk oprindelse skal ifølge et studie fra University of California i San Francisco findes hos én person.

Den nu tidligere præsident Donald Trump.

Han har gentagne gange brugt udtrykket ‘China virus’ om coronavirus, og den tidligere præsident har også henvist til covid-19 som ‘Kung Flu’. Og det kan direkte ses i det markant stigende antal voldshandlinger og hadforbrydelser mod personer i USA med asiatisk oprindelse.

‘Antiasiatiske holdninger i tweet, der eksempelvis indeholder udtryk som ‘China virus’, har med stor sandsynlighed været med til at fremme antiasiatiske holdninger og har paralleller til de antiasiatiske hadforbrydelser, der har fundet sted siden,’ siger en af forskerne bag studiet, dr. Yulin Hswen, til ABC News.”

 

ANNONSE