Nyt

Danske forældre har i årrække ladet deres børn blive underholdt af tv- og biografsuccesen ‘Max pinlig’, der er et af Danmarks Radios mest folkekære børne- og familietilbud.

En af de bærende roller i DR’s dramaserie gik til barneskuespilleren Faysal Mobahriz, der har rødder i Afghanistan. Derfor passede den unge dreng perfekt i birollen som ‘Hassan’.

Med hvad de danske licensbetalere ikke oplever er den dunkle side af den afghanske indvandrerskuespiller. Der er tale om et udtalt had til staten Israel, der munder ud i jødehad.

Afghanske Faysal Mobahriz, der i dag er 25 år, tilhører den radikaliserede venstrefløj i København. Et politisk betændt miljø, hvor man gladeligt udpeger racisme overalt i samfundet.

Netop budskabet om et ‘racistisk Danmark’ er noget mange indvandrere tiltrækkes af.

Racismeanklagerne forklarer indvandrenes høje kriminalitetsrater, deres lave uddannelsesniveau og den manglende beskæftigelse hos ikke-vestlige befolkningsgrupper. Racismen er svaret på al kritik.

“Racists in charge everywhere “ – racisterne bestemmer overalt, skriver Faysal Mobahriz på Facebook.

Den afghanske migrant er med i første række, når de sortklædte venstrefløjsaktivister bliver passet op af kampklædte polititropper under aktioner i de københavnske gader.

‘ACAB?” lyder det retoriske spørgsmål fra Faysal Mobahriz på Facebook. En venstreradikal forkortelse for udtrykket ‘alle politibetjente er svin’.

Faysal Mobahriz bærer på et indædt had til Israel og landets jødiske befolkning. Et had, der er kendt for at flamme op i venstreorienterede grupperinger og som ofte kammer over i jødehad og antisemitisme.

“Jeg har ingen sympati med Israel” og “Israels kriminelle gerninger” – lyder de hårde anklager fra Faysal Mobahriz, der er rettet mod Mellemøstens eneste demokrati. i Israel kæmper man mod islamisk terrorisme og selvmordsbomber, der rammer børn og voksne.

ANNONSE

Den glødende afghanske antipati mod Israel svinger hurtigt over i fuldblods antisemitisme. Faysal Mobahriz anklager Israel for at bedrive ‘holocaust’, hvor landet udsletter befolkninger.

“Et forsøg på at udrydde et folk (palæstinenserne, red.). Holocaust er hvad det er,” erklærer Faysal Mobahriz.

Jødethadet er tydeligt, når der bruges ord som holocaust. Det jødiske folk blev udsat for holocaust i forbindelse med Anden Verdenskrig, hvor seks millioner jøder blev systematisk udryddet. En klart antisemitisk sprogbrug fra den folkekære barnestjerne, der har glinset på skærmen hos Danmarks Radio.

Den yderste venstrefløj, herunder Enhedslisten og SF, har en stor tiltrækningskraft på muslimske indvandrere. I de kredse deler man et indædt had til staten Israel, og derfor er antisemitiske ytringer ikke et særsyn i politiske partier:

“SF Socialistisk Folkeparti, DET SQU LIGE MIG !!! 😀😀😀,” skriver Faysal Mobahriz på Facebook. Men den afghanske indvandrer deler også indlæg fra Enhedslistens Pelle Dragsted og De Radikales Zenia Stampe.

Jødehadet har sat sit aftryk i Danmark. Jødiske medborgere lever en utryg tilværelse på grund af den stigende antisemitisme, som den muslimske masseindvandring har medført. Synagogen i København, børnefodboldstævner samt jødiske butikker og en privatskole må bevogtes af skudklare politifolk.

Dette er bagsiden af det jødehad, som den afghanske barnestjerne understøtter med sin retorik.

Senest har danskerne kunnet opleve Faysal Mobahriz på slap line, da han deltog i en antiracistisk demonstration på Københavns Rådhusplads i juni. Her videregiver en smilende Faysal Mobahriz sit antiracistiske budskab, hvor han ‘tror på Danmark’ og vil ‘sprede kærlighed’.

Den antiracistiske demonstration er blandt andet arrangeret af to islamistiske organisationer ‘VIOMIS’ og ‘Kvinder i dialog’. Bevægelserne kæmper for genindførslen af burkaen i det offentlige rum og er berygtet for at invitere en hadprædikant til Danmark for at tale ved kønsopdelte arrangementer. En imam, der prædiker, at det er mindre slemt at begå voldtægt end at misse én bøn.

Faysel Mobahriz og hans medaktivister leverer et antiracistisk ‘kærlighedsbudskab’ på Rådhuspladsen, men det drukner i politisk hykleri.

“Vi vil få mere ud af livet, hvis vi behandlede hinanden med kærlighed,” lyder det tvetungede budskab fra Faysal Mobahriz.

De kærlige ord gælder ikke den terrorplagede jødiske befolkning i Israel.

Danmarks Radio er tavs som altid. Så længe licensstationen kan udbrede det multikulturelle budskab til børn i den bedste sendetid, så er alt i den fineste orden.

*
Tv-serien ‘Max’, der var i 16 afsnit, blev sendt første gang i årene 2007-2008. Senere blev det til en række statsstøttede spillefilm, hvor Danmarks Radio også var en del af finansieringen.Det var den tidligere BZ’er og venstreradikale aktivist Lotte Svendsen, der instruerede både tv-serien og spillefilmene. Det er næsten skæbnens ironi, at hendes unge skuespiller Faysal Mobahriz i dag er en del af det samme betændte aktivistmiljø.

Den bærende hovedrolle som ‘Max‘ blev i øvrigt spillet af en dreng, hvis forældre begge har arbejdet på Danmarks Radio i en lang årrække. Licens er noget, vi giver til hinanden – i mediebranchen.

Se også
Medieelitens coronakram

ANNONSE