Nyt

Coronasmitte.dk-plakat på somali, april 2020

Det står efterhånden klart at corona-smittespredningen har en stærk etnisk slagside, og Århus Kommune tilbyder nu ‘overnatning på hotel’ til smittede der ikke har mulighed for at isolere sig. 85 af de 150 smittede i uge 32 var somaliere, en lidt lavere andel end ugen forinden. BT har fået et notat fra Styrelsen for Patientsikkerhed, og her bliver det for alvor konkret. Eidfester og en velbesøgt begravelse for den kriminelle somaliske rapper ‘Shmur’ kan aflæses i statistikkerne – Eid-fester og somalisk begravelse: Sådan har smitten spredt sig.

“Nu afslører et nyt notat, som B.T. er i besiddelse af, hvordan smitten ‘muligvis’ har spredt sig blandt folk fra Somalia og Libanon i Aarhus-området.

Der har været nogle større eid-fester i bl.a. Aarhus og Skanderborg og en begravelse for en somalisk mand, og fra flere kilder har det forlydt, at der har været mange med til to eller alle tre arrangementer. Politiet har skønnet, at der var cirka 500 med til begravelsen,’ skriver Styrelsen for Patientsikkerhed i notatet.

Omkring 70 procent af de 756 smittede den seneste uge er personer af anden etnisk herkomst.

Men efter 10-12 dage med stigende smitte har virussen spredt sig langt ud over indvandrermiljøerne.

De seneste smittetilfælde er bl.a. fundet på plejehjemmet Thorsgården, i hjemmeplejen, en dansk-tyrkisk kulturforening, to sfo’er, tre bosteder, et bryllup med 80 gæster og to fodboldskoler, fremgår det af notatet.”

ANNONSE

Mest læst