Nyt

En statue af den berømte handelsmand og skibsreder Robert Milligan blev tirsdag fjernet af myndighederne i London – med en løftekran.

Under de venstreekstreme Black Lives Matter-optøjer i London de sidste dage har aktivister vandaliseret og ødelagt historiske statuer. Blandt andet statuen af tidligere statsminister Winston Churchill, som anklages for at have været racist.

Londons muslimske borgmester Sadiq Khan smedede mens jernet var varmt og proklamerede at alle Londons statuer og gadenavne, som kan forbindes med slaveri «bør fjernes».

Søndag rev anti-racisme protesters i Bristol en statue af slavehandler Edward Colston ned. (BBC)

Og tirsdag skete det: statuen af den kendte skotske handelsmand og skibsreder Robert Milligan (1746–1809), som hænges ud som slavehandler, blev løftet af soklen og fjernet. Til jubel og applaus, ifølge BBC.

Statuen stod udenfor Museum of London Docklands, ved West India Docks i London, havneanlægget Robert Milligan selv fik bygget.

Sadiq Khan postede et triumferende indlæg med en video fra fjernelsen af statuen på Twitter. Han har inkluderet hashtagget #blacklivesmatter.

Museum of London Docklands sagde, at statuen af den fremtrædende britiske slavehandler, der ejede to sukkerplantager og 526 slaver i Jamaica, havde ”stået på en ubehagelig måde udenfor museet i lang tid”.

ANNONSE

«Museum of London anerkender, at monumentet er en del af den igangværende problematiske hvidvask af historien, der ser bort fra smerten hos dem, der stadig kæmper med følgerne af de forbrydelser, Milligan begik mod menneskeheden,» tilføjede de.

Bydelen Tower Hamlets har været involveret i nedrivningen. 55 procent af bydelens 254.000 indbyggere er ikke-hvide (2011). I 2017 blev folketallet beregnet til 308.000.

Vandvejs- og bygningsbeskyttelsesmyndigheden ”The Canal and River Trust” sagde, at de havde samarbejdet med ”London Borough of Tower Hamlets” og museet og kolleger i erhvervsområdet ”Canary Wharf” for at få monumentet fjernet.

Og mens Milligan-statuen blev sænket ned fra sin sokkel, samlede tusinder sig i Oxford udenfor et kollegie, for at kræve en ny skalp: fjernelsen af en statue af imperialisten Cecil Rhodes.

En meget lidt ærefuld sortie: Robert Milligan mod solnedgangen ved West India Docks. Foto: John Sibley / Reuters / NTB scanpix

ANNONSE