Nyt

Sagen skal op i Oslo tingsret 11. maj. Foto: Øyvind Thuestad.

En 35-årig kvinde er tiltalt for falsk anmeldelse af en række truende og racistiske beskeder, hærværk og ildspåsættelse mod sin egen bolig i Oslo. Til politiet sagde hun at hun mistænkte en navngivet nabo, men ifølge tiltalen skrev hun alle beskederne selv.

“Aisha” skal ifølge tiltalen have ”tagget” fjendtlige og racistiske udsagn på sit vindue i boligforeningen, hvor hun boede, syv gange mellem februar og december 2018.

Den 35-årige skal også to gange have arrangeret forsøg på ildspåsættelse udenfor sin egen bolig.

Meldingerne begyndte at dukke op i februar for to år siden. Fra tiltalen:

Natten til søndag 25. februar 2018 skrev hun ‘SORTE SVIN’ med maling eller lignende væske på vinduet i boligforeningen, hvor hun boede. Hun ringede derefter til politiet og anmeldte ”taggingen”.

Natten til søndag 15. april 2018 i [adresse] i Oslo skrev hun ‘IS’ og ‘SKRID’ med spraymaling på sine vinduer i boligforeningen, hvor hun boede. Samme morgen ringede hun til politiet og anmeldte taggingen, som hun mente var rettet mod hende.

Natten til fredag 17. august skrev hun ‘SKRID’ med spraymaling på vinduet i boligforeningen, hvor hun boede. Lørdag 18. august ca. kl. 01.40 i [adresse] i Oslo ringede hun til politiet og fortalte at hun så en person luske rundt udenfor det samme vindue. Da politiet ankom til lejligheden, fortalte hun at hun var blevet udsat for tagging mod sit vindue natten før.

Fredag 31. august 2018 ca. kl. 00.30 i [adresse] i Oslo antændte hun avispapir over et stenbed udenfor sit vindue i boligforeningen, hvor hun boede, så der opstod tilløb til brand. Hun sagde til politiet at hun var bange for at handlingen var udført af en person, som ville hende ondt og henviste til at nogen tidligere havde tagget racistiske ytringer på hendes vinduer.

Søndag 16. september 2018 ca. kl 02.30 antændte hun en flaske med brændbart indhold udenfor sit vindue i boligforeningen, hvor hun boede så der opstod tilløb til brand. Hun meldte til politiet om en påsat brand og sagde til patruljen som kom til stedet at hun var bange, fordi hun troede nogen, der var ude efter hende stod bag handlingen.

Natten til torsdag 11. oktober 2018 i [adresse] i Oslo skrev hun ‘VI VIL IKKE HAVE DIG HER!’ med spraymaling på vinduerne og ydermurene i boligforeningen, hvor hun boede. Hun tog kontakt med politiet for at anmelde taggingen og fortalte til patruljen, at hun var blevet udsat for lignende handlinger tidligere.

Lørdag 3. november 2018 ca. kl. 01.30 i [adresse] i Oslo skrev hun ‘DU SKAL DØ ISLAMIST’ og tegnede et hagekors på sit vindue i boligforeningen, hvor hun boede. Hun ringede politiet for at anmelde taggingen og fortalte at hun var bange som følge af hændelsen.

Onsdag 7. november 2018 kl. 04.20 i [adresse] i Oslo skrev hun ‘DU SKAL DØ’ med spraymaling på sit vindue og vækkede dermed mistanke om at hun var udsat for en strafbar handling.

Fredag 7. december 2018 mellem kl. 15.15 og 17.15 i [adresse] i Oslo skrev hun ‘FISSE’ med spraymaling på sit vinduet og vækkede dermed mistanke om at hun var udsat for en strafbar handling

“Aisha” har overfor politiet kastet mistanke mod en navngivet kvindelig nabo for at have tagget “IS” og “SKRID” på hendes vindue i april 2018. 16. september sagde hun i politiforhør at hun mistænkte samme navngivne kvinde for brandtilløbet som var sket samme nat.

For dette er hun tiltalt for falsk forklaring og falsk anklage efter straffelovens § 224 med en strafferamme på et år.

For taggingen og brandtilløbene er hun tiltalt efter straffelovens § 225, anklage om opdigtet strafbar handling, med strafferamme på et år.

I tillæg er den 35-årige tiltalt for skadesforvoldelse efter straffelovens § 351, også den med en strafferamme på et år.

Sagen kommer op for Oslo tingsret 11. maj.

 

ANNONSE