Kopierede/fra hoften

Illustrationsfoto

Henrik Jessen er blevet overfaldet af indvandrere, er utryg i sit lokalområdet, og vil ikke have at børnene leger ved blokkene om sommeren. Trods erfaringskataloget, så fastholder han at problemerne ‘i vid udstrækning bygger på manglende kendskab til hinandens kulturer’. Artiklen er som sådan en hyldest til multikultur, men han er alligevel blevet kritiseret så meget for interviewet, at han tager til genmæle på Facebook. Den er for negativ, alle hændelser har år på bagen, og det er for ham at se en fordel med ‘et bredt udvalg af kulturelle forskelle’, hvad skaber ’synergi og balance’. Alle trosretninger er velkomne, og måske det vigtigste: Desuden ’ser jeg mig selv’, som en ‘ærlig og venlig personlighed’. Selvbilledet som blødhjertet anti-racist trumfer alt, inkl. tre brækkede ribben.

Ekstra Bladet har været en tur på Vestegnen, og talt med Henrik, far til fem i Ishøj: – Det går meget hårdt for sig.

“For omtrent fem år siden var Henrik Kraak Jessen fra Ishøj vidne til, at en gruppe indvandrerdrenge sparkede en fuld mand i ryggen. Han greb derefter fat i en af de unge med ordene, ‘hvad fanden har I gang I forbandede perkere?’.

Det førte til et slagsmål med tre af drengene, som kostede ham tre brækkede ribben og en tur på skadestuen. Drengene tog benene på nakken, da en af hans etnisk danske veninder, som er konverteret til islam, kom ham til undsætning.

– Hun kom løbende med det samme og begyndte at råbe ad dem på arabisk, så de løb. Det er den værste episode, jeg har haft. … Ifølge Henrik Kraak Jessen anmeldte han ikke episoden til politiet, fordi han mente, at processen ville blive for lang. Han var også bekymret over, at det kunne gøre situationen endnu værre, hvis drengene kom efter ham igen.

Den voldelige episode er en af årsagerne til, at Henrik Kraak Jessen og hans kone ikke længere føler sig helt trygge, når børnene leger i boligforeningen Ågården i Ishøj sammen med kvarterets andre børn. …

– Derfor vil jeg ikke have mine børn dernede om sommeren. Jeg synes, at det er forkert, at børnene opdrages til at løse deres konflikter ved at slå på hinanden. …

– Der er også nogle gange, hvor min ene dreng har haft nogle problemer med de børn, som render rundt dernede. De rotter sig sammen for at jagte ham og en af hans venner, siger han.”

“Har nu talt med ham Journalisten, som var ude og lave interviewet. Jeg fortalte ham, at jeg var skuffet over den måde artiklen blev drejet negativt, da den oprindelige mening var at vise, at Ishøj faktisk er en fredelig og harmonisk by at bo i. Ydermere fortalte jeg ham, at alt det som står i starten af artiklen, var noget som primært er sket for over 5 år siden.

I dag har jeg en helt anden holdning til de ting, da jeg mener alle har ret til at tro og mene det de vil. Desuden ser jeg mig selv, som er ærlig og venlig personlighed, som kan snakke med alle. Har ingen fordomme omkring andre personer, som afspejler det som står skrevet i denne artikel.

Hvad er min holdning så i dag?
Jeg bor i en by, hvor der er et bredt udvalg af kulturelle forskelle, som er godt i min vurdering, da det skaber synergi og balance. Vi bor i et område, hvor der stort set ikke er ret meget ballade…

Jeg har faktisk venner i Ishøj i alle afskygninger og trosretninger, så kan ikke se det billede som de gengiver i artiklen. Grundlæggende var det en ordentlig omgang negativ kampagne, fra Ekstrabladets side. Jeg savnede mere af det med at bygge broer forskellene imellem, og være mere et samfund end at være opdelt i kulturelle forskelle.

Håber at alle i byen, når forstår den hensigt jeg reelt havde i at skabe et billede af vores by, som et godt sted at bo. Beklager hvis Ekstrabladet har fordrejet min historie, så det lød som om vi skulle være negativ anlagt imod andre mennesker og deres holdninger i vores dejlige by. Det var bestemt ikke hensigten med interviewet fra start af, fra min side af.

Jeg prøvede at skabe et billede af vores by, så alle som læser artiklen, kan se at vi faktisk lever i harmoni.” (Henrik Kraak Jessen, 12. marts 2019)

ANNONSE