Hvorfor har personer der er opvokset i verdens mest velstrukturerede, frie og trygge lande ikke en psykisk barriere mod at udføre dødsvold på personer, de ikke kender? Det vil jeg forsøge at svare på.
For 25 år siden blev tusindvis af mennesker dræbt i USA i flere flyangreb orkestreret af muslimer 11. september, og siden har terroren fra muslimsk side mod Vesten vokset sig større.
Her er et eksempel:
Siden 2020 har der været 13 islamistiske terrorangreb i Tyskland, og der har været 21 offentligt kendte islamistiske nærangreb lyder det i sommeren 2026. Tyskere har måttet erfare voldelig islams kalender: til jul angriber muslimer julemarkeder, om foråret karnevaler, om sommeren pridefester og jøder naturligvis hele året.
I Danmark vurderer PET militant islamisme til at være den alvorligste terrortrussel.
Denne sommer er tre 15-16årige drenge med danskklingende navne anholdt og tiltalt for at ville dræbe et antal mennesker, herunder børn på Hadsten Skole. Teenagerne har angiveligt ikke noget forhold til netop denne folkeskole. Forskellige eksperter vurderer at drengene har mødt hinanden under deres aktiviteter på det sorte internet i et ustruktureret netværk kaldet Nihilistisk Voldelig Ekstremisme, der dyrker vold for voldens egen skyld.
Oveni de mange angreb fra rettroende muslimer, for hvem vold er et legitimt redskab, kommer så nogle få angreb på kvinder fra misogyne såkaldte incels. Det er mænd som føler sig uretfærdigt fravalgt af kvinder, der ikke finder disse mænd attraktive som partnere. Mændene mener så, at årsagen til at de ikke kan finde en kæreste ligger hos kvinder generelt, og ønsker at straffe kvinden som køn. Det skete fx på Århus Universitet 1994 hvor en ung mandlig studerende (med et dansk navn) skød og dræbte to kvinder og sårede to andre kvinder. Det voksende antal (gruppe)voldtægter på kvinder, fremkommer for en stor del sandsynligvis også som projiceret hævn.
Desværre er der en udvikling i vores samfund i retning af mere og mere opsplitning i bizarre og ekstreme grupper i hudfarve, etnicitet, kønsforståelser og ideologi, som i stadig ringere grad forstår hinanden og ej heller tåler hinanden – hvilket af og til omsættes i vold.
Lad mig straks understrege, at det er ikke internettet, som medie, der i sig selv er i stand til at radikalisere psykisk sunde normaltbegavede mennesker. De unge – især drenge – opsøger selv mere og mere ekstremt indhold gang på gang og over en lang periode, som dokumenteret af den danske forsker Manni Crone. Det kan være på nettet, det kan være i moskeer, det kan være i selvstrukturerede lokale grupper.
Det man kalder ondskab har altid rod i en række individualpsykologiske og sociale processer. De kendte terroristers personlighed er afvigende, ja, men de kan generelt ikke fortjene en psykiatrisk diagnose. Fundamentalistisk tænkning og parathed til dødsvold mod uskyldige ukendte er dog forbundet med en pervertering af normale psykologiske processer.
Hellige krigere beskrives ofte som ydmygede, ensomme og rasende. Vrede er egentlig en sund normal reaktion. Derimod anser vestlige psykologer ikke had og voldelig aggression for psykisk sunde reaktioner hos folk over puberteten.
Den amerikanske psykologiske forsker Donald S. Dutton har længe beskæftiget sig med mænd, der bruger vold for at nå deres mål. Kort fortalt fandt han tre gennemgående karakteristika: en usikker tilknytning til moderen, borderline træk og reaktioner på traume.
Borderline personligheder og narcissistiske personligheder har det til fælles, at de ser sort/hvidt på mennesker og begivenheder, deres vrede er umoden og egocentrisk, og de har en kapacitet for fanatisk hengivelse fremhævede den danske psykologiprofessor Gretty Mirdal i et paper om terrorister.
Mor-barn forholdet er barnets første erfaring med en relation til et andet menneske. Når en primær omsorgsperson, som moderen, ikke opfylder det spæde barns behov, får barnet ikke mulighed for at knytte sig til moderen, og det bliver tidligt skadet. Et tidligt skadet barn føler ikke selvværd og kan ikke udvise tillid. En sådan udviklingsforstyrrelse kan ikke repareres senere i livet, så det er et meget alvorligt psykisk handicap.
Traumer fra krige, politisk forfølgelse og samfundsmæssige konflikter udgør kun en brøkdel af arabiske flygtninges traumebillede og deres psykologiske følgevirkninger, fandt den danske psykologiske forsker Karin Riber i en undersøgelse. Mange lider af omsorgssvigt og følelsesmæssige overgreb. Familien er altså skadevolder.
Udgangspunktet for udvikling af en personlig moral, som ikke blot er udvendig efterplapren, ligger også i spædbarnets tilknytning. Individets moraludvikling er afgørende for om man sidder og rører bomber sammen og sliber knive for at begå massemord på Hadsten Skole, eller kan formås at tage ind på Jyllands-Postens redaktion for at binde folk med strips, i den velovervejede hensigt at skære halsen over på så mange uskyldige som muligt i løbet af 20 minutter jfr.domme i sagen om Muhammed-tegningerne.
Indre utilpassethed og umodenhed (narcissisme) kan projiceres ud af kroppen og væk fra individet over på en sag (chosen trauma).
I stedet for skam og ydmygelse kan individet nu føle magt og handlekraft. Fortællingen er bekendt : muslimer lider under Vestens hån, så jøder og amerikanere må bekæmpes så tryghed og lykke kan genoprettes. Incels ser kvinderne som de skyldige:”Vi truer de bitches som forhindrer os i at få, hvad der rettelig tilkommer os!”.
Men har vestlig psykologi medtænkt, hvad der er normalt i volds- og trusselskulturer, som også altid er kulturer hvor skam og ære betyder enormt meget?
Mænd, der lever i æresbaserede kulturer, er notorisk frygtsomme, mistænksomme, jaloux og vrede fremfører kønsforskere i Mellemøsten og Nordafrika. Det svenske sikkerhedspoliti har nyligt kortlagt 200 voldsparate islamistiske ekstremister. En tredjedel af disse villige jihadister er født og opvokset i Sverige.
Et individs erkendelse, tænkning og læring er medieret gennem andres erfaringer f.eks. gennem kulturelle koder og videnssystemer.
På den måde fungerer religioner og kulturer som informationsbehandlings-programmer, der ”styrer” forestillinger og adfærd. Imidlertid besidder psyken også evnen til selvorganisering og organiserer sig dermed individspecifikt, så vi er altså ikke ovre i determinisme.
Religionens rolle er også at skabe fortællinger, og disse narrativer medvirker til at forme de neurale netværk. Religionshistoriker Michael Rothstein forklarer at religionens prægning først og fremmest er et spørgsmål om holdninger til livet og forholdet til andre mennesker. Man lærer, hvad der er sand viden. Man lærer, hvad man skal gøre. Og man lærer, hvordan – og hvad – man skal opleve. Hvad man(d) har ret til.
Enhver har mulighed for slukke computeren, hente alternativ viden på biblioteker, og tilgå andre seriøse kilder herunder lærere. De unge er hverken hjernevaskede eller manipulerede undtagen kulturligvis, hvis deres forældre fastholder dem i et dannelsesmiljø, der ligefrem tilsigter udvikling af fanatisme.
Jeg foreslår at folkeskolen dropper undervisning i kristendom og religion i de mindre klasser, og indfører undervisning i praktisk filosofi, kritisk tænkning og argumentation fra 4. klasse. Undervisning i diverse religioners kerneværdier og dogmer kan foregå i 8. og 9. klasse. Samtidig må de mange islamiske/arabiske skoler restruktureres, så disse dannelsesinstitutioner ikke alene ( i samarbejde med de muslimske forældre der ligeledes tager afstand fra folkestyre og vore frihedsværdier) udgør basis for deres elevers læring og moralske dannelse.
læs mere her og se forskningelitteraturen herom www.respublica.dk/?p=2282
Kirsten Damgaard, kulturpsykolog cand.pæd.psych.
Uddannet lærer i religionskundskab, mangeårig indvandrerlærer og medstifter af Forum for Islamforskning i Danmark, redaktør www.respublica.dk.
