Ungarske jøder ankommer til Auschwitz i 1944. Foto: Ernst Hofmann eller Bernhard Walte / Bundesarkiv / Wikimedia Commons.[/caption]

I dag skriver bl.a. Farjam Movafagh, Hans Rustad og Knut Espegard om den bestialitet, som har ramt to europæere og er opgivet over at politikere, medier og myndighedspersoner – i Norge – ikke tager denne virkelighed alvorligt.

Jeg har tidligere snakket med bl.a. Cemal Knudsen og Lily Bandehy omkring temaet “islam i det norske samfund”.

Jeg hørte på hvad de sagde og jeg sagde: I må huske på at vi ikke forstår, hvad vi står overfor.
I forstår det.

Men det gør det norske folk ikke.

Den, som er vokset op i Vesten, har ikke begreber til at forstå hvad dette drejer sig om.

Det er her politikere og aktivister og Kirken begår fejl. De tror at de står overfor noget de kan genkende.

De tolker alt muligt af deres egne erfaringer ind i dette fremmede.
Men de forstår ikke at dette er og bliver fremmed for dem.

Det er problemet.

Vi står overfor en menneskeforagt, som vi, der er “vokset op i FN”, ikke har begreber til at forstå.

Jeg sammenlignede engang den situation, vi i Europa er i nu – dette vi står overfor – med NSDAP-Tysklands industrialiserede folkemord, drabsfabrikkerne – når folk spøger: “Men hvorfor reddede de ikke/flygtede de ikke fra/advarede de ikke mod dette?”

Jeg siger: Hvordan kunne de det?

Der var ingen som havde begreber om, hvad der foregik.
Ingen var i stand til at forestille sig noget sådant.
Folk havde aldrig hørt om noget sådant. De havde ikke begreber til at kunne forestille sig at noget sådant var sat i værk. De var ikke i stand til at forestille sig dette.
Du kan sige, folk stod overfor det utænkelige.

Det gør vi også i dag.

Kjøp Holocaust-bokpakken fra Document Forlag her