Nyt

En større del af Bagarmossen i Stockholm blev sent onsdag aften forvandlet til noget, der lignede en krigszone. To grupper kriminelle jagtede hinanden gennem gaderne med våbnene klar.

Politiet rykkede ud til Bagarmossen i det sydlige Stockholm lige efter klokken 23, melder SVT.

Tre personer blev kørt til sygehuset, to med skudskader, den tredje med alvorlige skader efter at være blevet kraftigt mishandlet.

Freelance fotograf Janne Åkesson rapporterede ifølge SVT om intens aktivitet på stedet lige efter klokken et i nat:

– Polishelikoptern håller på att snurra här och det är alla möjliga poliser som jagar. Det är piketer och det är bussar. Det är väldig aktivitet på platsen.

Op mod ti personer var ifølge øjenvidner indblandet i gadekampene.

Politiet efterforsker sagen som flere forskellige drabsforsøg efter hinanden.

Ifølge politiet har mændene jagtet hinanden gennem området, samtidig med at de har skudt.

– Det virkede som om de var spurtet gennem bymidten, så man har fundet dem forskellige steder, siger Mikael Pettersson, RLC-leder hos politiet i region Stockholm.

De tre sårede er pågrebet. De er både forurettede og mistænkte.

– Samtliga tre är naturligtvis målsägare men de är också misstänkta för brott. De är gripna och förda till sjukhus, siger Mikael Pettersson.

Et stort område i Bagarmossen blev afspærret med henblik på teknisk efterforskning.

Området blev gennemsøgt med politihelikopter, hunde og flere tungt bevæbnede patruljer, uden resultat.

Ved 4-tiden i nat kunne politiet imidlertid oplyse, at i alt syv personer var pågrebet.

ANNONSE