Kopierede/fra hoften

Pro-Chemnitz demonstrerede i Chemnitz fredag 7 september. Hvem representerer folket? Det står allerede om den politiske magten. Derfor myten om “hetzjagd”.

I krige er sandheden det første offer, og med en servil presse har den yderste venstrefløj altid haft det nemt. Når AFA og omegn angriber højreorienterede, køres rutinemæssigt et ’sammenstød’-narrativ om venstreorienterede mod højreradikale/nazister. Skulle angriberne tabe gadekampen, vendes sagen på hovedet: Venstreorienterede er jaget vildt – politikerne må gøre noget mod de her allerstedsnærværende voldelige nazister, der angriber i flæng.

Mediedækningen af demonstrationerne i Chemnitz var lige efter drejebogen. Mordet der foranledigede de folkelige protester blev hurtigt glemt, og i stedet kørte medierne et ‘hetzjagd’-narrativ. Påstanden var i al sin enkelthed, at højreradikale/nazister (begreberne bruges i flæng) angreb tilfældige udlændingeunder og efter demonstrationerne. Mediedækningen af Chemnitz var i flere dage et væg-til-væg-tæppe af historier, der underbyggede fortællingen.

Det hele startede med en kort video-sekvens lagt online på Twitter-profilen ‘Antifa Zeckenbiss’, søndag den 26. august kl. 20.56 om aftenen. Den anonyme venstreradikale side, der åbent sympatiserer med den voldelige venstrefløj, kaldte det for en ‘Menschenjagd’. Et par timer senere kunne Twitter-profilen ‘Amnesty International Sachsen’, oprettet tidligere samme dag, fortælle, at der finder ‘einer rassistischen Hetzjagd’ sted i Chemnitz.

ANNONSE

(‘Antifa Zeckenbiss’ på Twitter, 26. september kl. 20.56)

(‘Amnesty International Sachsen’ på Twitter, 26. september kl. 22.48)

Flere tyske medier har lavet seriøse gennemgange af den 19 sekunder lange sekvens, og der er ingen tvivl om at episoden fandt sted i Chemnitz, den pågældende søndag. Såvidt den del.

(Screencaps: Twitter)

Det springende punkt er fortolkningen. En kort sekvens hvor 6-8 mere eller mindre truende tyskere konfronterer to yngre udlændinge dokumenterer ikke noget som helst. De to udlændinge ser ikke særligt skræmte ud, men fronter med macho-attitude midt på vejen – de fleste i gruppen af tyskere, ser næsten indifferente ud, den ene drikker øl under den postulerede ‘hetzjagd’. Det vidner på ingen måde om en veritabel menneskejagt. Isoleret set, kunne det ligeså godt være et skænderi, der var ved at eskalere til fysisk konfrontation.

Den ene af de to, afghanske ‘Aziz’, fortæller til en Zeit Online-blog, at han var begyndt at filme tyskerne, og derefter blev angrebet. En af tyskerne råber: “was wollt ihr, ihr Kanacken?” – ‘Hvad vil du perker?’ (cirka). En enkeltstående episode, og just noget der indikerer en ‘jagt’ på udenlandsk-udseende. Dokumentationen for den af Angela Merkel postulerede ‘hetzjagd’ er noget nær ikke-eksisterende.

Et puslespil uden brikker. Et regnestykke med mange ubekendte. Aziz’ udlægning virker bare ikke troværdig.

Obwohl Aziz ja sein Handy bereits in der Hand hielt und die Gruppe gefilmt hatte, gibt es kein Video davon!? Erst, nachdem seiner Freundin ins Gesicht geschlagen wurde, beginnt das besagte Video, das übrigens nicht von Aziz stammte, sondern von von irgend welchen Leuten, die scheinbar zufällig am Ort des Geschehens vorbei liefen?

Einer der Männer geht also auf Aziz los, er tritt nach ihm und jagt ihn auf die mehrspurige Straße. Nachdem sich die Situation etwas beruhigt hatte, endet das Video.” (Zukunftskinder, 7. september 2018)

(Grafik: Zukunftskinder)

Alt indikerer at ‘hetzjagd’-narrativet var en bekvem måde at vinde debatten på. Hvis man associerede de demonstrerende med voldelige nazister, ville det være svært for AfD-segmentet at mobilisere. Som en ven lakonisk skrev det, så fandtes de voldelige nazister i brødteksten, ikke i billeddokumentationen. Et drab begået af to indvandrere, gjorde indvandrere til ofre! Bemærk i øvrigt at selvom det sortklædte Antifa-segment talstærkt har forsøgt at sabotere demonstrationerne, så har de stort set ingen opmærksomhed fået. Narrativet blev fastholdt.

Citater

“Wir haben Videoaufnahmen darüber, dass es Hetzjagden gab, dass es Zusammenrottungen gab, dass es Hass auf der Straße gab, und das hat mit unserem Rechtsstaat nichts zu tun.” (Angela Merkel, Forbundskansler til Der Spiegel, 28. august 2018)

“… was bis zur vergangenen Woche von den Kollegen gesichtet worden ist – hat es in Chemnitz keine Hetzjagd gegeben.”(Wolfgang Klein, Statsanklager til Publico, 4. september 2018)

“Es gab keinen Mob, es gab keine Hetzjagd, und es gab keine Pogrome in dieser Stadt.” (Michael Kretschmer, ministerpræsident i Sachsen, Der Spiegel, 5. september 2018)

Die Skepsis gegenüber den Medienberichten zu rechtsextremistischen Hetzjagden in Chemnitz wird von mir geteilt. … Dem Verfassungsschutz lägen keine Informationen darüber vor, dass solche Hetzjagden stattgefunden hätten. … Nach meiner vorsichtigen Bewertung sprechen gute Gründe dafür, dass es sich um eine gezielte Falschinformation handelt, um möglicherweise die Öffentlichkeit von dem Mord in Chemnitz abzulenken. (Hans Georg Massen, Chef for efterretningsvæsenet til Bild Zeitung, via Zeit Online, 7. september 2018)

“Mein Informationsstand ist identisch.” (Horst Seehofer, Indenrigsminister til Deutsche Welle, 7. september 2018)

“Maassen har for nylig været i modvind fordi han har holdt en række møder med medlemmer af det højrenationale parti AfD, som han ikke har kunne forklare.” (DR Nyheder, 7. september 2018)

ANNONSE