Nyt

 

Da Sylvi Listhaug (Frp.) besøgte Harstad torsdag var både kulturværdier, «svenske tilstande» og situationen i hovedstaden temaer, som blev taget op.

– Vi hører, der er mange som siger at alle kulturer er lige meget værd. Det er jeg ikke enig i. Jeg synes ikke, at en kultur med kvindeundertrykkelse er ligeså meget værd som den norske. Jeg synes ikke en kultur uden religionsfrihed, og en kultur hvor piger ikke må bestemme over deres egen krop, er ligeså meget værd som andre kulturer, sagde Listhaug, ifølge Harstad Tidende, på et åbent møde i forelæsningssalen på Universitetet i Tromsø Campus Harstad.

Ifølge avisen sagde Listhaug også at hun ikke har nogen holdning til at indvandrere spiser anderledes, eller har andre højtider, men at man må kunne forvente at de respekterer de norske værdier.

Den tidligere indvandringsminister, som sidder i Stortingets sundheds- og omsorgskomité, siger det er fint, at hun nu kan snakke lidt mere frit.

– Norge er langt fra de tilstande, vi ser i Sverige, hvor regeringen må sætte hæren ind for at bevare kontrollen i nogle områder. Alligevel er der enkelte områder i Norge, som går i den gale retning, sagde Listhaug, før hun ifølge Harstad Tidende brugte Oslo som eksempel.

– I Oslo siger Raymond Johansen (Ap), at det at tale om etnicitet er en afsporing af debatten. Jeg mener det er at stikke hovedet i busken. Man må turde sige, at jo flere indvandrere man tager ind, jo vanskeligere bliver integrationen. En restriktiv indvandringsmodel er vigtig for at sikre det norske velfærdssamfund.