Nyt

 

 

Luxembourgs udenrigsminister Jean Asselborn sammenligner udviklingen i Ungarn og Polen med en svulst som kan brede sig.

Asselborn siger dette dagen efter at Viktor Orban vandt parlamentsvalget. Var valget ikke fair? Eller er det Orbans politik, som er en svulst? Det samme gælder for det førende land i Østeuropa, Polen.

Luxembourgs udenrigsminister Jean Asselborn advarer mod det han kalder en «svulst» i Europa som Tyskland, Frankrig og andre EU-lande nu må rejse sig op for at bekæmpe.

– I dag er det Ungarn og Polen. I morgen kan det være andre lande i Øst- og Centraleuropa, eller til og med et stort land, som var med til at grundlægge EU, som får smag for at undergrave værdierne og sprede frygt, advarer han i tyske Die Welt. (NTB)

Med tanke på at Luxembourg har præsidentposten for EU-kommissionen er det nærliggende at tænke sig at Asselborns tanker er dækkende for flere andre indenfor EU.

Hvordan påvirker en sådan retorik relationerne mellem landene?

Hvad gør man med en svulst? Den fjernes ved et kirurgisk indgreb. Biologiske-medicinske metaforer har tidligere været anset for at være tabu i politik, noget som nazisterne begav sig af med. Men det er kommet tilbage. Hvis man vil beskrive en modstander som et fremmedelement, griber man til sådanne billeder. Asselborn får sagt hvad han mener om to vigtige lande i EU, og han siger det dagen efter at befolkningen har valgt Viktor Orban med et nyt overbevisende mandat.

Hvad siger det om Asselborns respekt for ungarske vælgere?

Men toppen af EU-systemet har aldrig vist særlig respekt for resultater, som går dem imod. I stedet beder man vælgerne tænke sig om – og stemme igen.

 

ANNONSE