Nyt

Visse erhverv udgør samfundets frontlinje: Politiet selvsagt, sundhedspersonale og brandmænd. Det har længe været synligt, at de er ude for en uforholdsmæssig stor belastning. Når støtten fra samfundet svigter, bliver det en tung opgave. Debatten om bevæbning af politiet har været mere fokuseret på, hvordan bevæbning tager sig ud end på, hvordan politiet oplever at gå ind i situationer uden våben.

Også fængselsansatte tilhører frontlinjen, selv om deres arbejdsplads er «usynlig» for samfundet. Nu er de fængselsansatte i Frankrig gået i strejke, fordi de føler, at de ikke blir sikret på jobbet.

De bliver angrebet på jobbet af islamister.

Over hele landet har de fængselsansatte de sidste fire dage strejket med krav om øget sikkerhed, øget bemanding og tryggere håndtering af voldelige indsatte.

Strejken blev sat i gang af landets største fagforening for fængselsansatte, efter at tre ansatte ved et højsikkerhedsfængsel i den nordlige del af landet den 11. januar blev angrebet med saks og barberblad af en tysk statsborger, som skal have været et højtstående al-Qaida-medlem.

Fagforeningsledere har indledt dialog med justitsministeriet efter klager fra ansatte om lave lønninger, dårlig bemanding og overfyldte fængsler. Fangevogtere har også givet udtryk for frygt for egen sikkerhet. Præsident Emmanuel Macron har lovet at se på sagen inden udgangen af februar.

Samtidig kom der fredag meldinger fra Korsika, hvor to ansatte blev angrebet og skadet af tre indsatte i fængslet Borgo, oplyser justitsministeriet. (NTB)

Samfundet udenfor murene bliver nødt til at forstå, hvad som står på spil, hvis sikkerheden i gaderne og bag murene svækkes. Politikerne og medierne har en interesse i at dæmpe indtrykket af fare for vold, fordi det reflekterer negativt på deres eget omdømme.

Det er tragisk, når politiet bruger tåregas mod fængselsansatte; de er i samme situation.

Søndag afviste fagforeningerne et løsningsforslag, og dermed fortsætter strejken.

De strejkende kræver bedre sikkerhed. Strejken brød ud efter flere episoder, hvor vagter blev angrebet af  indsatte, blandt andet i Europas største fængsel, Fleury-Merogis udenfor Paris.

Strejken rammer 80 fængselsinstitutioner, og flere steder har de strejkende blokkeret indgangene.

Foto: Gouvernement.fr

Køb Hege Storhaugs bog her!

ANNONSE