Trump gør alvor af Jerusalem Embassy Act, en lov vedtaget af Kongressen med støtte fra begge sider af salen i 1995. Loven siger, at USA skal flytte sin ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem senest 31 maj 1999, men skiftende præsidenter har ignoreret loven, da de har anset den for et indgreb i deres ret til at føre udenrigspolitik på USAs vegne. Og Tjekkiet fulgte efter et par timer senere.

Tyrkiet advarede om, at det kunne blive en ‘katastrofe’, hvis USA flyttede deres ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem, og de truede med at kappe de diplomatiske bånd til Israel. Udgangspunktet var i forvejen ikke for godt og Tyrkiets præsident Erdogan har for nylig beskyldt Israel for at ‘ødelægge Jerusalems islamiske karakter’(!) og mente at dette ville ’sætte hele den muslimske verden i bevægelse’-

Iran kaldte det “a clear act of aggression” og Hamas mente, at det ville legitimere ‘besættelsen’ og stred mod det faktum, at Jerusalem tilhørte palæstinenserne, muslimerne og araberne. Saudiaraberne og de fleste andre arabiske lande forholdt sig blot dybt bekymrede.

Men Trump og USA konstaterer blot realiteterne – igen – Israels hovedstad hedder Jerusalem.

Jøderne accepterede FNs delingsplan i 1947, som sagde at Jerusalem skulle være en åben by under international ledelse. Det gjorde araberne ikke, de gik i krig. Det lykkedes jordanske tropper at indtage Østjerusalem, med den gamle bydel og Grædemuren, hvorpå de ødelagde jødiske huse og synagoger og fordrev jøderne (heldigvis for dem). Frem til 1967 var jøder forment adgang til deres egne helligdomme i deres eget land. Der var intet krav fra stedlige arabere om en ny stat og intet krav om nogen særlig status for Jerusalem. Araberne har intet krav på Jerusalem, da de forkastede delingsplanen og i øjeblikket fylder de op på omstridt land. De overspillede deres kort i deres tro på, at de kunne få det hele, fra floden til havet – frit for jøder.

Og det er på alle måder en god ide, som en slags omvendt hollandsk udsalg. Jo mere besvær araberne skaber, jo mindre bliver der tilbage at forhandle om. Den palæstinensiske journalist Bakr Awida mener ikke at en amerikansk ambassade i Jerusalem vil hæmme fredsprocessen. Og tidligere sikkerhedsrådgiver for George W Bush Elliott Abrams mener også at den muslimske vrede kommer til at vare en måneds tid og at USA endelig har fået en præsident, der ikke giver sig for voldsmandens veto. En bagvendt kompliment fra Jonathan S Tobin, der kalder Trump “an ignorant fool“, men at der måske er en metode i galskaben at “it’s entirely possible that Trump is either being guided to or is stumbling along a path that could be saner than the supposedly safer course steered by his predecessors on Jerusalem.”

But what Trump’s potential move would do is put the Palestinians on notice that their decades of denial of the legitimacy of a Jewish state and its historic ties to Jerusalem will no longer be tolerated. It would be a symbolic gesture aimed at reminding them that their century-long war on Zionism that is still inextricably tied to Palestinian national identity must end. The conflict will only really cease when the Palestinians get the message from an international community that has enabled their rejectionism that it is no longer willing to keep playing the same game.

“Now let’s see how the bigots respond.”

SFs Holger K Nielsen kalder det ifølge Danmarks Radio “kontraproduktivt” og “Det går ikke, at man fra USA’s side entydigt siger, at Jerusalem er Israels hovedstad” og “moderate palæstinensere, som ønsker at forhandle. De bliver hele tiden faldet i ryggen af USA og den israelske regering“. Samme holdning har Venstre, der ved udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen siger at “Der skal forhandles om, hvad Jerusalem skal og ikke skal” og kalder det “en atombombe (…) i en meget anspændt situation“.

“Når Trump går ind og underminerer den måde, man normalt konflikthåndterer på, så ender vi et sted, som slet ikke kan kontrolleres” fortalte Rasmus Boserup, der er ekspert i arabisk politik og samfund ved Dansk Institut for Internationale Studier til Ekstra Bladet. Måske glemmer han Einsteins bemærkning om det fjollede i at gentage det samme eksperiment med forventing om forskellige resultater

Apropos vores eksperter og politikere, David French, der absolut ikke er fan af Donald Trump, siger at beslutningen om at flytte ambassaden til Jerusalem er “defying some of the worst people in the world” derfor “one of the best, most moral, and important decisions of his young administration“. En opsang til Verdenssamfundets dobbeltstandard

From the birth of the modern nation-state of Israel, an unholy mixture of anti-Semites and eliminationists have both sought to drive the Jewish people into the sea and — when military measures failed — isolate the Jewish nation diplomatically, militarily, and culturally. Working through the U.N. and enabled by Soviet-bloc (and later) European allies, these anti-Semites and eliminationists have waged unrelenting “lawfare” against Israel. (Lawfare is the abuse of international law and legal processes to accomplish military objectives that can’t be achieved on the battlefield.)

The scam works like this: The U.N. and other international bodies establish rules that apply only to Israel, or they hold Israel to higher standards than any other nation on earth; then, when Israel (or its primary ally, America) object to those unjust rules and double standards, the Arab world threatens unrest, riots, or, at worst, renewed jihad. A cowardly European community goes along, perpetuating injustice in the name of “stability.”

(…)

The U.N., moreover, adjusted its definition of refugees for the special and sole benefit of Palestinians. Contrary to conventional international law, the U.N. treats the descendants of Palestinian war refugees as refugees themselves. Thus, incredibly, the population of Palestinian “refugees” from the 1948 and 1967 conflicts is growing. The result is a perpetual, unique, and artificial crisis, one that is designed specifically to place pressure on one nation on planet Earth: Israel.