Kommentar

Hvis man gik og troede, at det kun var i Sverige, at indvandrere sætter et særdeles tydeligt aftryk på voldtægtsstatistikken, så må man tro om igen: Alene Lokalavisen.dk har på samme dag 3 historier om voldtægtssager, hvor gerningsmændene har indvandrerbaggrund:

historie 1:
Nordjyllands politi efterforsker særdeles brutalt voldtægtsforsøg mod 17-årig pige. Hun blev overfaldet af 4-5 “mørklødede” mænd og tvunget ind i en kassevogn, hvor de i forvejen havde placeret 2 plasticstole. Her forsøgte de at tvinge den unge pige til oralsex, men hun var snarrådig nok til at bide godt til, hvor det gjorde mest ondt – og i den forvirring, der opstod, lykkedes det hende at slippe væk.

historie 2:
En 34-årig mand “med indvandrerbaggrund” er ved byretten i Helsingør,anklaget for at have sexmisbrugt en 16-årig pige på et hotelværelse. Misbruget bestod bl.a. i med vold og trusler om vold – herunder trusler om, at pigen ville blive tvunget til at drikke hans urin – at tvinge pigen til sexuelle ydelser. Hun blev også truet med, at hun ikke ville forlade hotelværelset i live, hvis hun ikke adlød hans ordrer. Gerningsmanden som selv dokumenterede de voldsomme overgreb ved at filme seancen, afviser tiltalen og kræver frifindelse.

ANNONSE

Historie 3:
Den 10. oktober blev en 18-årig kvinde i Ravnkilde ved Hobro forsøgt bortført af tre “arabisk udseende” mænd i en lille rusten bil. Mens den ene holdt den 18-årige kvinde, slog den anden hende i hovedet og sparkede hende på benene. De forsøgte at trække den unge kvinde ind i bilen, hvilket mislykkedes, da hun satte sig til modværge og løb fra stedet. Bilen og mændene kørte herefter hurtigt fra stedet.

Det er i sig selv deprimerende, at der samme dag i Lokalavisen.dk kan findes tre historier om afstumpede overfald mod kvinder. Men at gerningsmændene bag disse overfald alle har indvandrerbaggrund er stærkt foruroligende, og det får en til at tvivle på tallene fra Danmarks Statistik, der sidste år angav at hver tredje voldtægtsdømte i perioden 2004-2013 kom fra et muslimsk land (Danmark: 403, Irak: 41, Tyrkiet: 26, Somalia: 25, Libanon: 24).

Meget tyder nemlig fald på, at tallet er stærkt for opadgående – og hertil skal også lægges alle de overfald, og forsøg på overfald, der aldrig fører til domfældelse. Og med de perspektiver der tegner sig med tilstrømningen af unge, muslimske mænd fra især Mellemøsten, kan vi med stor sandsynlighed forudse en markant stigning i antallet af overgreb mod kvinder.

Hvis vi da ikke allerede står midt i en tid, hvor kvinder ikke længere kan færdes trygt alene: i hvert fald er der begyndt at dukke historier op, der vidner om en ny virkelighed. For nylig måtte Københavns Universitet i hvert fald fraråde kvinder at færdes alene på campus Frederiksberg efter at flere kvindelige studerende var blevet forulempet af udlændinge på området efter at de havde været til fredagsbar.

Det er noget helt nyt, at man i det ligestillede Danmark reagerer på sexuelle krænkelser ved at indskrænke ofrenes frihed for at beskytte dem. Det sender et signal om, at man fra myndighedernes side har vanskeligt ved at inddæmme og imødegå overfald og det er med til at skabe øget utryghed og usikkerhed i et samfund der ellers har været kendetegnet ved en høj grad af tryghed.

 

 

http://lokalavisen.dk/skraek-sag-gift-mand-anklaget-for-timelangt-sexmisbrug-af-16-aarig-pige-paa-hotel-/Politi/20161013/artikler/161019578/1265

ANNONSE

Ét svar til “Indvandrere dominerer mediernes voldtægtshistorier – en ny virkelighed?”

  1. arcil siger:

    «hun var snarrådig nok til at bide godt til, hvor det gjorde mest ond»
    Er ikke dette diskriminering, hatkriminalitet og vold mot intetanende innvandrere av fremmede raser og bør påtales strengt?

Mest læst

Donald Trump er manden

Bidens store bagslag