Nyt

Når Pussy Riots skænder en ortodoks kirke i Moskva, så hyldes de af venstrefløjen som frihedshelte. Når Jaleh Tavakoli taler dunder mod islam, er det derimod unødvendig hetz mod folk der tilfældigvis er muslimer. Venstrefløjens store problem, er det simple faktum, at selv deres nok så fredelige muslimske kampfæller, på ingen måde godtager islamkritik. I takt med demografiske ændringer indvandringen medfører, vil styrkeforholdet rykke sig i islams favør, og de kompromissøgende vil tvinges til at diskutere hævdvundne rettigheder med kompromisløses islamister.

Jaleh Tavakoli gør sig ingen illusioner, omend hun nok ikke – i lighed med de fleste andre med indvandrerbaggrund, tør anbefale et totalt stop for indvandring fra islamiske lande. Interview sakset fra Dagbladet Information – Venstrefløjen svigter kvinderne og de moderne muslimer, når den ikke kritiserer islam.

“‘Der er stadig berøringsangst. Historisk set har venstrefløjen ellers været dem, der har kritiseret religion og dens undertrykkende magtstrukturer. Men når det kommer til islam, tør man ikke beskæftige sig med det. Man finder på undskyldninger og siger: ‘Islamisk Stat har ikke noget med islam at gøre.’ Nå, har det så noget med julemanden at gøre eller hvordan?’ …

‘Det er en form for racisme. Hvide mænd er åbenbart stærke nok til at håndtere kritik, men det er brune mænd ikke,’ siger hun. …

‘Almindelige generaliseringer er ikke i orden, når det handler om flygtninge og indvandrere. Men muslimske lande har en anden kultur og moral i forhold til seksualitet og omgang mellem kønnene. … Kvinders seksualitet er begrænset og forbundet med skam,’ siger Jaleh Tavakoli. …

‘Muslimske kvinder er jo undertrykt. Selvfølgelig er de det. De bliver tvunget til at dække sig til, og de må ikke have sex før ægteskabet. Nogle må ikke kigge det andet køn i øjnene og ikke gå uden for en dør,’ siger hun.

Alt for mange af de nydanske meningsdannere, som kunne påvirke unge muslimer til at gøre op med islam, bortforklarer religionens undertrykkende rolle, mener hun. …

‘De vil ikke tale om, at den muslimske kultur undertrykker homoseksuelle og kvinder. De siger: ‘Det er vand på Pia Kjærsgaards mølle, så det skal vi ikke tale om’. Men hvis vi ikke skulle tale om det i Danmark, hvem skulle så? Man kan ikke gøre det i Syrien eller Iran.‘”

ANNONSE

2 svar til “Jaleh Tavakoli: “De siger: ‘Det er vand på Pia Kjærsgaards mølle, så det skal vi ikke tale om’.””

  1. Peter Zichau siger:

    Nu har jeg fundet ud af det her Document- halløj. Udmærket side for øvrigt.
    Jeg synes det må være på tide, at slå fast hvad det her egentligt handler om. Vi hørte just om en ret interessant episode, der udspillede sig i Køln. Desuden har vores jihadistiske venner op til flere gange gjort klart, at de ikke finder sig i nogen former for slendrian. Summa sumarum; kvinder, bøsser og vantro mænd er på røven.
    Men her er den gode nyhed. Vantro mænd behøver jo ikke gøre så meget. Vi kan jo bare “konverterer” – og så er den skid slået. Vi behøver jo ikke forsvarer nogen, som alligevel bare kalder os alt muligt lort. Desuden ville vi ha’ det meget bedre, sådan rent sexuelt eller mandligt om man vil, hvis vi hoppede med på det her cirkus.
    Det burde nogen måske tænke lidt over…

  2. traveler siger:

    Peter Zichau. Hvorfor tror du på flosklen “ville vi ha’ det meget bedre, sådan rent sexuelt eller mandligt om man vil, hvis vi hoppede med på det her cirkus.” Er det en vittighed?
    Hvis der er nogen i denne verden, som udstiller et maskulinitetscirkus af værste skuffe, så er det da muslimske mænd, der dyrker deres Mo-like islamiske macho-stil. Det er da for latterligt eller tragisk eller begge dele.
    Din tanketorsk skyldes, at du forestiller dig, at al maskulinitet/animus er ens, ligesom al feminitet /anima er ens. Men der er
    himmelvid forskel på arabisk/islamisk og vesterlandsk/kristen ditto. Igen er kulturen en afgørende faktor, der former. Også Jung var begrænset til alene at udvikle sine psykoanalytiske begreber i en ren vesterlandsk kontekst/kultur. Og det betyder også, at vantro mænd ikke bare kan konvertere, selvom der selvfølgelig forekommer enkeltstående tilfælde i alle lejre.

Mest læst