Nyt

Volden er i vækst, og kriminologerne vil gerne forklare det med stigende ‘anmeldelsestilbøjelighed’. Det er umuligt at argumentere imod, og når danskere undlader at anmelde episoder med indvandrere, er det ikke en modsatrettet tendens, men blot anekdotiske enkelttilfælde. Man taler meget om terror, vold og kriminalitet, men dominansadfærd kunne være en kategori i sig selv. Tryghed er en følelse, og ‘den arabiske gade’ skaber med sin opførsel utryghed for danskere. Alt i livet er ikke nødvendigvis et spørgsmål om straffelovsparagraffer.

God kommentar af Lars Olsen i Jyllands-Posten – Store og mellemstore byer vil i årtier kæmpe med konsekvenserne af 1980’ernes og 1990’ernes omfattende indvandring (kræver login).

“Forleden sad jeg i det superhurtige tog, der kun stopper to gange mellem Holbæk og København. Normalt er det en fantastisk oplevelse at se Sjælland flyve forbi, men pludselig var der uro ved indgangen: ‘Din luder,’ lød det med karakteristisk accent. En ung fyr med indvandrerbaggrund marcherede ophidset ind i kupéen. Den kvindelige togfører fulgte kort efter, men han ville ikke tale med hende, og hun tilkaldte tre mandlige kolleger.

‘Det er hende, du skal tale med,’ insisterede de. Han havde hverken billet eller pladsbillet, men konflikten handlede nok så meget om noget andet: Han havde beskadiget døren for at komme ind i toget, selv om ‘luderen’ havde fløjtet afgang.

… Selv en by som Holbæk slås med betydelige integrationsproblemer. … Den sørgelige sandhed er, at store og mellemstore byer i årtier vil kæmpe med den slags. Vi vil i generationer leve med konsekvenserne af 1980′ ernes og 1990′ ernes omfattende indvandring, der delvist er fortsat i kraft af asylsystemet.”

ANNONSE

Mest læst

Donald Trump er manden

Bidens store bagslag