Kong Charles III vækker igen opsigt. Den britiske monark har erklæret, at den engelske kirke ikke blot skal beskytte kristendommen, men alle trosretninger. Det falder ikke i god jord hos kristne briter, som minder om, at kongen har svoret at forsvare netop deres tro. Og det er langt fra første gang, at Charles skaber strid med sit syn på religion.
Det var under åbningen af Church of Englands generalforsamling i London tirsdag, at kongen kom med udtalelsen.
Under åbningen af Church of Englands generalforsamling i London tirsdag den 17. november understregede kongen, at kirken har en vigtig opgave i et samfund præget af religiøse og kulturelle forskelle.
– Kirken beskytter ikke blot den kristne tro, som vi alle her i salen deler, men selve rummet for tro – for enhver trosretning – i hele vores samfund og den nationale samtale, forklarede Charles over for den kirkelige forsamling.
Han hævdede også, at kristendommen kan bidrage til et samfund, hvor andre religioner får lov til at blomstre.
Men hvad med kroningseden?
Da Charles blev kronet i Westminster Abbey den 6. maj 2023, afgav han et højtideligt løfte foran Gud og det britiske folk. Med hånden på Bibelen svor han at bevare den protestantiske tro og værne om Church of Englands lære og traditioner. Kongen bærer også titlen Defender of the Faith – troens forsvarer – og er den engelske kirkes øverste verdslige leder. Dette er ikke blot smukke ord fra en gammel ceremoni. Kroningseden er nedfældet i britisk lov og har rødder tilbage til 1600-tallet. Charles har altså et helt særligt ansvar for den kristne kirke. Han har ikke aflagt nogen tilsvarende ed om at beskytte islam, hinduismen eller andre religioner.
Ville hellere forsvare »tro« end »troen«
Allerede som prins gjorde Charles det klart, at han ønskede en anden tilgang til religion end sine forgængere. I 1994 sagde han, at han hellere ville være Defender of Faith end Defender of the Faith. Forskellen er lille på engelsk, men betydelig i indhold: Han ønskede at være en forsvarer af tro generelt, ikke kun af kristendommen.
Udtalelsen skabte debat. I 2015 præciserede Charles, at han mente, det var muligt både at forsvare den kristne tro og beskytte andre religioners ret til at blive udøvet. I den efterfølgende periode fortsatte Charles med at fremme tanken om et monarki, der repræsenterer flere religioner, ikke kun den kristne.
Slottet ændrede teksten
I juni i år kom endnu et tegn på, hvilken retning det går. Buckingham Palace ændrede den officielle beskrivelse af kongens religiøse rolle i kongehusets årsrapport. Tidligere blev Charles omtalt som kirkens overhoved og »troens forsvarer«. Nu stod der i stedet, at han skulle »beskytte rummet for tro i en nation med flere religioner«.
Ændringen fik den kristne organisation The Christian Institute til at reagere.
– Det er kristendommen, ikke en sammensmeltning af religioner, der udgør grundlaget for landets love og kultur, udtalte organisationens direktør, Ciarán Kelly.
Han mente, at Slottets nye formulering gav indtryk af, at kristendommen blot var én religion blandt mange.
– Det er den ikke. Bibelen siger, at ingen kommer til Faderen uden gennem Sønnen, understregede han.
Et vågent øje på islam
Det er især Charles’ forhold til islam, der har vakt opsigt gennem årene. Allerede i 1993 holdt han en omfattende tale om islam og Vesten ved Oxford Centre for Islamic Studies. Her roste han islams bidrag til europæisk kultur og videnskab og fremhævede det, han beskrev som islams tolerance gennem historien. Han mente desuden, at Vesten havde meget at lære af islams syn på mennesket, naturen og Gud. Også sharia blev omtalt positivt. Charles mente, at vestlige mennesker ofte misforstod islamisk lov.
Over 30 år senere er interessen ikke aftaget. I juli 2025 besøgte kongen igen Oxford Centre for Islamic Studies for at markere institutionens 40-års jubilæum. Der fik han en ny fløj opkaldt efter sig.
Under coronapandemien i 2020 sendte Charles også en særskilt videohilsen til muslimer i forbindelse med ramadanen. Han roste muslimske sundhedsarbejdere og fremhævede højtidens budskab om næstekærlighed og gavmildhed.
Ramadan ja – påskehilsen nej
Også i år har kongens prioriteringer skabt reaktioner. I februar sendte kongehuset en varm ramadanhilsen til muslimer i Storbritannien og resten af verden. Men da påsken kom, kom der ingen personlig påskehilsen fra kongen, som det havde været tilfældet året før.
GB News omtalte kritikken fra kristne briter, der stillede spørgsmålstegn ved, hvorfor kongen markerede muslimske højtider, men ikke sendte en tilsvarende personlig hilsen ved kristendommens vigtigste højtid. Slottet svarede, at personlige påskehilsener ikke er nogen fast tradition. Kongshuset offentliggjorde i stedet en generel påskehilsen, og Charles deltog i påskegudstjenesten i Windsor.
For kritikerne blev episoden en del af noget, der begynder at ligne et mønster. Selv i påskehilsenen fra 2025 havde Charles fremhævet islam og jødedommen, da han talte om kærlighed som en værdi, religionerne har til fælles.
Kan kongen bryde sin egen ed?
Kongens seneste udtalelse har fået kristne stemmer til at reagere på ny. Biskop Ceirion H. Dewar fra Confessing Anglican Church, et kirkesamfund uden for den anglikanske kommunion, mener, at Charles blander kirkens mission sammen med statens ansvar.
– Jesu Kristi kirke blev ikke grundlagt for at beskytte enhver trosretning. Den blev grundlagt for at forkynde evangeliet, forsvare sandheden, kalde syndere til omvendelse og vidne om Jesu Kristi herredømme, udtalte Dewar. – Kirken er Kristi legeme!
Det er et grundlæggende punkt i kristendommen. Kirken er ikke blot en bygning eller en offentlig institution. Den er fællesskabet af dem, der tror på Jesus Kristus. Og Bibelen taler om én sand Gud og én vej til frelse. Ikke en menu med alternativer. »Du skal ikke have andre guder end mig«, lyder det første bud. Religionsfrihed betyder, at mennesker kan tro på, hvad de vil. Det betyder ikke, at kirken skal lære, at alle religioner er lige sande. Dette forekommer indlysende for mange, der nu mener, at Charles går for langt. Han insisterer på et kongehus, der omfavner alle trosretninger, og nu mener han altså, at det samme skal gælde for den engelske kirke.
På de sociale medier er enkelte kritikere gået så langt som til at kræve, at Charles bør give afkald på tronen, hvis han ikke vil indfri løftet om at forsvare den kristne kirke. Andre spørger, om kongen forsøger at sikre kongehusets fremtid i et Storbritannien, hvor islam får stadig større plads. Bekymringen er berettiget i et land, der er på vej ind i en stadig dybere identitetskrise: Hvis ikke engang den kristne kirke først og fremmest skal forsvare kristendommen, hvem skal så gøre det?

