De ungarske myndigheder har i de seneste år støttet renoveringen af næsten 4.000 kirker og opførelsen af omkring 200 nye kirker i Karpaterbækkenet – områder både inden for og uden for landets grænser med en betydelig ungarsk befolkning.
Tallene stammer fra statssekretær Miklós Soltész, der har ansvaret for kirke-, minoritets- og civilsamfundsanliggender i statsministerens kontor.
– Det vigtigste er, om kirkerne »fyldes med liv« og har »ild« i sig
Soltész omtalte indsatsen blandt andet under en gudstjeneste i den nyligt renoverede reformerte kirke i Szerencs i oktober 2025. Han beskrev renoveringerne af katolske, reformerte, græsk-katolske, lutherske og andre kirkebygninger som en stor bedrift, men understregede, at det vigtigste er, om kirkerne »fyldes med liv« og har »ild« i sig.
Regeringens opgave er ifølge ham at støtte religiøse samfund, der skaber værdi – både fysisk og åndeligt – for landet.
Based Hungary, der har mere end 110.000 følgere, skrev blandt andet om en »ny rekord« med 4.000 renoverede og nybyggede kirker og satte det i forbindelse med en genopblomstring af kristendommen og traditionen. Tidsperioden for tallene er dog ikke præcist angivet, og de dækker hele Karpaterbækkenet, ikke kun det nuværende Ungarn.
Please Lord, Europe needs Jesus again.
— me (@Mrdontdmmeplz) November 3, 2025
Programmet skal ses i sammenhæng med de ungarske myndigheders indsats for at styrke den kristne kultur og den nationale identitet. Viktor Orbán har gentagne gange fremhævet kristendommen og kirkerne som centrale elementer for nationens historiske overlevelse og har sat udviklingen i kontrast til Vesteuropa, hvor kirker lukkes, rives ned eller ombygges til moskéer og andet.
De ungarske myndigheder har også støttet kristne skoler, sociale institutioner og andre bygninger med tilknytning til kirkerne samt den kristne kultur og tro.
Renoveringsarbejdet fortsætter
Ják-abbedikirken blev færdiggjort i 2024, og der pågår arbejder på Herz-Jesu-kirken i Kőszeg og den evangeliske kirke i Sopron. Derudover er der en række lokale projekter. Støtten ydes i form af statslige tilskud, undertiden kombineret med bidrag fra menighederne selv.
“There is a direct link between the strength of a nation and the existence of real communities within it,” said 🇭🇺 @PM_ViktorOrban at an anti-war rally in Szombathely, western Hungary.
As the Hungarian PM explained, the more living communities a country has, the stronger it… pic.twitter.com/E5Z5WFM1n1
— Balázs Orbán (@BalazsOrban_HU) February 7, 2026
Samlet set udgør de næsten 4.000 renoverede kirker og de omkring 200 nye bygninger et af de mest omfattende offentlige programmer for kirkelig infrastruktur i Europa i de seneste 15 år.
Myndighederne kritiseres også, blandt andet for at prioritere en nationalistisk og konservativ dagsorden eller for de økonomiske prioriteringer, der ligger bag. Regeringen fremhæver bevarelsen af kulturarven, fællesskabet og de kristne værdier i en tid, hvor disse er under pres i Europa.
Om det fører til mere levende menigheder og en styrkelse af kristendommen, er et spørgsmål, der ifølge Soltész er større end selve bygningerne.
